23948sdkhjf

Dansk Boligbyg vinder totalentreprise på hjemmebanen

Tre bygherrer er gået sammen om at udvikle et nyt boligområde i Horsens.

Et nyt boligområde på en 55.000 kvadratmeter stor grund i første række til Bygholm Sø i Horsens er på vej og præsenteres torsdag eftermiddag ved et pressemøde på byens rådhus.

Pædagogernes Pension (PBU), Domea Horsens og Danhaus har indgået en aftale med Horsens Kommune under på aftalen om projektet ”Brahesbakke”, der kommer til at bestå af punkt- og rækkehuse med i alt 130 boliger.

Det bliver et rent lokalt team, der skal føre bygherrernes visioner ud i livet. Skala Arkitekter har tegnet boligerne med Oluf Jørgensen som rådgivende ingeniør, mens Dansk Boligbyg er valgt som totalentreprenør.

- Det er første gang, vi skal bygge sammen med PBU Pædagogernes Pension, hvilket vi ser meget frem til og gerne ser udvikle sig yderligere i de kommende år, siger Anton Nørgaard, der er adm. direktør i Dansk Boligbyg.

Blandede boligformer
Kuben Management er projektudvikler og bygherrerådgiver på Brahesbakke-byggeriet, hvor de tre bygherrer byder ind med hver sin boligform for tilsammen at skabe et blandet og bredt appellerende boligområde.

PBU står for godt halvdelen af projektet og bygger private lejeboliger, Domea Horsens etablerer en ny afdeling med almene familieboliger, mens Danhaus, der investerer i godt en tredjedel af det samlede projekt, opfører private ejerboliger.

- Jeg er selv opvokset i Horsens, og Bygholm-området har altid været et ganske særligt naturskønt område. Jeg er sikker på, at det bliver superattraktivt at slå sig ned ved Brahesbakke, siger Johannes Schmith, administrerende direktør i Danhaus.

For PBU er Brahesbakke med til at understrege, at pensionskassen er tilbage på det danske ejendomsmarked. PBU har inden for de seneste 12 måneder også lanceret boligbyggerier i Nyborg og Helsingør.

- Dette er en meget attraktiv investering for os. Vi er med helt fra starten af byggeriet og ser det som en mulighed for at få et større stabilt afkast til vores medlemmer. Horsens er interessant for os, fordi byen har det rette mix af vækst og strategisk god beliggenhed. Vi har valgt at investere i Brahesbakke, fordi vi her kan bygge attraktive lejeboliger tæt på både by og natur, som almindelige mennesker har råd til at bo i. Brahesbakke vil skabe dejlige rammer for både børnefamilier og 55+-segmentet, siger ejendomsdirektør Ib Jansholt.

Før byggeriet kan sættes i gang, skal der vedtages en lokalplan for området. Forhåbningen er, at første spadestik kan tages i første kvartal af 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172