23948sdkhjf

Nordjysk developer henter ny byggechef i Niras

I bestræbelserne på at styrke arbejdet med kvalitetssikring og risikostyring har projektudvikleren Calum A/S ansat Jens Jørn Christensen som ny byggechef.

Han kommer senest fra et job som projektchef i Niras og har tidligere arbejdet som manager hos MT Højgaard gennem mere end 13 år.

- I og med, at han selv har siddet på den anden side af bordet, kender han de store byggevirksomheder inde fra og prisniveauet i branchen. Det giver os som virksomhed et vigtigt indblik i, hvordan vores underleverandører tænker og arbejder. Og øger muligheden for at intervenere tidligt i en projekteringsfase, der potentielt kunne rumme en uforudsigelig situation, forklarer direktør Jakob Axel Nielsen om ansættelsen.

 Hovedpersonen selv ser frem til en rolle, hvor han skal være med til at sætte de kontrakt- og tidsmæssige rammer for Calums kommende byggerier.

- Herudover skal jeg selvfølgelig sikre, at de er bygbare. Min oplevelse er, at det gør tingene nemmere, hvis økonomi og bygbarhed inddrages tidligt i projektplanlægningen sammen med arkitekterne. Økonomien kommer lettere på plads, og samtidig undgår man ofte grundlæggende samarbejdsvanskeligheder, fordi begge parter har hørt hinanden tidligt i processen, siger Jens Jørn Christensen, der oprindeligt er uddannet bygningskonstruktør.

Calum er lige nu aktuel med flere større projekter – i Skalborg og på Lindholm Brygge i hjembyen Aalborg, på Søndre Havn i Køge på Eksercerpladsen ved DR Byen i København.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.121