23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Endnu et mål er sat for uddannelser

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Langt flere skal tage en erhvervsuddannelse. Det mål har man efterhånden hørt i nogle år fra regeringen - blandt andet med målet om at 25 procent af en ungdomsårgang skal tage en erhvervsuddannelse i 2020.

Målet er modereret en anelse, men nu spiller regeringen så ud med et nyt i forhold til de mere tekniske fag gennem den nye teknologipagt. Nu skal 20 procent flere gennemføre en faglært eller videregående uddannelse over de næste 10 år inden for de såkaldte Stem-områder (teknologi, it, naturvidenskab og matematik).

Det er et seriøst mål og skal bidrage til at Danmark kan følge med i det teknologiske kapløb. For der er stadig langt færre, som tager en uddannelse inden for de digitale eller teknologiske områder, og derfor skal der gøres noget for, at langt flere tager eksempelvis en ingeniøruddannelse. Men lige så meget den faglærte arbejdskraft skal der fokus på, og derfor er det da også et prisværdigt initiativ, regeringen spiller ud med.

I første omgang er der afsat 75 mio. kroner frem mod 2021, mens der skal nedsættes et særligt Teknologipagtråd. Og man må sige, at der hviler et pres på rådet for at få sat skibe i søen, så målet ikke bliver et flop, som med målet for erhvervsuddannelserne.

Skal 20 procent flere vælge de teknologiske uddannelser, kræver det en indsats allerede i folkeskoleklasserne at få eleverne til at interessere sig for de tekniske og digitale fag. Det er her grobunden til fremtidens arbejdskraft skal findes. Gør det gerne i samråd med virksomhederne, for de sidder med ekspertisen og kan forhåbentlig være med til at skabe interessen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104