23948sdkhjf

Skærpelse bør også gælde udenlandske chauffører

Fremover skal det give et klip i kørekortet at bruge håndholdt teleudstyr under kørslen. Men skærpelsen skal udvides, mener organisationen Sikre Veje

Til efteråret vil Transportminister Ole Birk Olesen (LA) fremsætte et lovforslag, der betyder, at det skal koste et klip i kørekortet at tale i mobil elle bruge andre håndholdte kommunikationsapparater, mens man kører.

Forslaget er en følge af, at regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at skærpe reglerne på området. Baggrunden er, at det er farligt, hvis man ikke koncentrerer sig om kørslen, men kigger andre steder hen end på vejen. Som reglerne er i dag koster det 1.500 kroner i bøde, hvis man snakker håndholdt under kørslen.

Sikre Veje bakker 100 procent op om forslaget - alle har kunnet konstatere, at det nuværende bødeniveau overhovedet ikke har nogen præventiv virkning.

Der er ingen undskyldning
Tværtimod, for vi ser alle dagligt mange, der sidder med mobilen holdt op imod øret, men de rettelig burde have deres opmærksomhed rettet mod trafikken og begge hænder på rattet. Og der er ingen undskyldning for ikke at benytte sig af håndfri betjening. Det er velfungerende og billigt og findes til alle telefoner.

Derfor ønsker vi både bøde og klip og en meget større risiko for at blive opdaget i forhold til, hvad vi ser i dag. Det skal være definitivt slut med håndholdt betjening af enhver art.

Konsekvente sanktioner
Men det er ikke nok med klip til danske bilister. For det bliver ikke mindre farligt, når det er en lastbilchauffør fra et andet land end Danmark, der snakker i mobilen, mens vedkommende kører. Og da mange lastbilchauffører er udlændinge, så skal lovgivningen også tage højde for, at de rammes lige så konsekvent og sanktioneres lige så hårdt som danske.

Sikre Veje opfordrer desuden alle virksomheder til selv at udarbejde en klar politik på området og sikre, at der er håndfrit udstyr i virksomhedernes biler.

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.103