23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Bygma, Niras, Kuben Management, AL-Lift og Viega

Bygma 
Anders Lindholm, 37 år, er udnævnt til direktør for Bygma Bindslev.

Han startede sin karriere i Stark og kom i 2015 til Bygma Bindslev, hvor han indtil nu har været salgschef.

Anders Lindholm har et indgående kendskab til branchen og glæder sig til at lede forretningen videre i den ånd den er blevet ledet hidtil. Han overtager direktørstolen efter Arne Møller, som efter 40 år i Bygma Bindslev - heraf de seneste 16 år som direktør - har valgt at udskifte stolen med et job som Key Account Manager i Bygma.

Niras
Troels Frøhlke Nielsen, 29 år, er ansat som konsulent i Niras’ miljøafdeling på hovedkontoret i Allerød. Han kommer fra et job hos Mærsk Oil, hvor han har arbejdet som geolog og gennemført deres to-årige graduate program MITAS (Maersk International Technology and Science Programme).

Før jobbet hos Mærsk Oil, blev han uddannet som geolog på KU og lavede sit speciale i samarbejde med Tromsø Universitetet og Svalbards universitets center (UNIS).

Troels Troels Frøhlke Nielsen har blandt andet erfaring med geologiske prøvebeskrivelser af sedimenter og kalkbjergarter fra diverse grundvandsboringer.

Hos Niras skal Troels Frøhlke Nielsen arbejde med forureningsundersøgelser, geologi og afværgeforanstaltninger. Hans første opgave er en forureningssag i Holte.

Kuben Management
Nana Ussing Lunøe, arkitekt, er ansat som chefrådriver ved Bygherrerådgivningsfirmaet Kuben Managements kontorer i Aarhus og Kolding. Nana er uddannet arkitekt og proceskonsulent og har stor erfaring med bygherrerådgivning inden for procesdesign, værdibaseret programmering og projektering. Hun har de seneste 12 år arbejdet som procesleder hos RUM A/S, hvor hun har faciliteret og ledet talrige komplekse, offentlige byggerier og processer.

Nanas arbejdsområde vil primært ligge inden for komplekse analyse- og udviklingsopgaver eller bygherrerådgivningsopgaver i forbindelse med skole- og institutionsbyggeri, som f.eks. master- og udviklingsplaner, behovsanalyser, programmering samt visions- og modelprogrammer.

AL-Lift
Michael Frederickson, 47 år, er ansat som salgskonsulent hos Lemvigvirksomheden AL-Lift ApS med distrikt Nordjylland som salgsområde.

Michael Frederickson medbringer sig stor erfaring, kontaktflade og kendskab til bl.a. skov-, entreprenør- og transportbranchen samt uddannelsesbranchen, både i kommunalt og privat regi, herunder vejledning i at finde den løsning, der på bedste måde er den mest optimale.

Viega
Tommy Høgfeldt, 46 år, er ansat som ny teknisk manager i Viega. Med mere end 16 års erfaring er han et kendt navn i branchen og har et stærkt netværk. Senest kommer Tommy Høgfeldt fra GPA Flowsystem som salgskonsulent, og tidligere har han rådgivet og solgt vvs-produkter for virksomheder som Ostnor og Lemvigh-Müller.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125