23948sdkhjf

Regeringen vil udbyde S-togsnettet

Banedanmarks drift og vedligehold af S-togsnettet skal fremover løses i et OPP-selskab

Drift og vedligehold af den københavnske S-togsbane er på vej over på private hænder.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har i en ny aftale valgt at udbyde hele S-togsdriften og den tilhørende drift og vedligehold af S-banen, som Banedanmark varetager i dag.

Fremover skal det ske i et offentligt privat partnerskab (OPP), som får økonomiske og opgavemæssige kompetencer til at sikre S-togsdriften både i overgangsfasen fra konventionel til automatisk drift og i den efterfølgende driftsfase. 

- Det er en del af regeringsgrundlaget, at vi vil udbyde markant mere togtrafik i Danmark, og med dagens aftale tager vi endnu et vigtigt skridt på vejen. Vi har nemlig i dag givet hinanden håndslag på, at 68 procent af DSB’s samlede passagerantal skal udbydes til private aktører, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) i en pressemeddelelse.

20 procent af Banedanmarks forretning
S-banen vurderes at udgøre cirka 20 procent af Banedanmarks samlede udgifter til drift, vedligehold og fornyelse.

Med aftalen vil en betydelig andel af DSB og Banedanmarks opgaver således blive overdraget og varetaget i en ny OPP-organisation, i og med at S-togene står for cirka 60 procent af DSB’s passagertal og udgør 27 procent af DSB’s samlede produktion målt i togkilometer

Aftalen betyder også, at der fremover skal køre selvkørende tog på S-banen, ligesom Øresundstrafikken opdeles, så DSB alene får ansvaret for trafikken på Kystbanen, mens togbetjeningen på strækningen Østerport-Malmø udbydes.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112