23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Niras og Scantruck

Niras
Ingeniør Erik Winkler, 62 år, er ansat hos Niras på kontoret i Aarhus efter over 30 år hos Midtconsult i Herning.

I Midtconsult arbejdede Erik Winkler primært med el-projekter og var fagansvarlig for el i forbindelse med opførelsen af Fisketorvet Shopping Center i København. Fra 2008 til maj 2017 var han projektleder på sager på Fisketorvet Shopping Center -- herunder at renovere etape 1 og 2 i 2010 og 2012 samt senest at udarbejde dispositionsforslaget for udbygningen af FSC over ny Metrostation.

I Niras får medarbejdere og kunder i fremtiden glæde af Erik Winklers store viden inden for elinstallationer i bygninger, og han er netop gået i gang med at etablere solcelleanlæg på Det Ny Universitetshospital Aarhus, DNU.

Scantruck
Scantruck har øget salgsstyrken i Ringsted med to nye sælgere:

Karim El-Bouazzaoui, 42 år, kommer fra en stilling hos Cramo, det nuværende Loxam, hvor han har været acoountmanager siden 2014. Tidligere har han været accountmanager hos RGS Recycling. Karim El-Bouazzaoui skal hos Scantruck primært tage sig af salg af Komatsu-entreprenørmaskiner til større entreprenørkunder med nedbrydning og recycling, men vil også sælge de mindre læssemaskiner fra Weycor og Mustang. 

Jesper Björg, 41 år, møder med solidt kendskab til entreprenørmaskiner fra sin tidligere stilling som kundecenterleder og accountmanager hos udlejningsvirksomheden Ramirent. Inden da var han ansat som accountmanager i telebranchen.

Jesper Björg bliver sælger af både Komatsu-, Mustang- og Weycor-maskiner på Sjælland, hvor han hovedsagelig får kontakt til mindre entreprenør- og byggefirmaer. Han tager tillige fat på at opbygge et nyt forhandlernet for Mustang.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.129