Solen varmer Silkeborg
Silkeborg Forsyning A/S
I 2016 opførte Silkeborg Forsyning A/S verdens største solvarmeanlæg på Sejling Hede. Anlægget har et solfangerfelt på 156.694 m². På en solskinsdag cirkulerer der 2,7 millioner liter vand i timen igennem anlægget. Solvarmeanlægget reducerer CO2-udledningen med ca. 15.000 tons per år. I sommerhalvåret er det på solskinsdage udelukkende solvarmeanlægget, der forsyner kunderne med fjernvarme.
I 2017 er der tilføjet et varmepumpe- og røggas-kondensationssystem, som reducerer CO2-udledningen med yderligere ca. 14.000 tons CO2. Samlet indfrier det kommunens målsætning om at reducere CO2-udledningen med 45 % i 2020.
Det er Silkeborg Kommunes målsætning at være CO2-neutral i 2030.