23948sdkhjf

Casa ansætter ny økonomidirektør

Kim Balle kommer til entreprenør- og ejendomsudviklingsselskabet fra DLG

Casa A/S har fået ny finansdirektør. Det skete formelt i midten af november, da Kim Balle afløste Per Christian Hansen.

Kim Balle, der kommer fra landbrugsselskabet DLG, er valgt ud fra et større felt af kandidater, fortæller adm. direktør Michael Mortensen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Han betegner i øvrigt skiftet på direktørposten som længe ventet.

- Det er en del af hele planen, da Per har flere kasketter på, mens Casa har en størrelse, som kræver en økonomidirektør, der er her på fuld tid.

Per Christian Hansen har været med fra Casas grundlæggelse. Han var en del af bestyrelsen i Casa A/S fra 2006 til 2016, mens han fortsat sidder i bestyrelsen hos Casa Finans, hvilket han har gjort siden 2011.

De seneste knap 11 år har han endvidere været direktør for Ejendomsselskabet Casa, hvilket der ikke er planer om at ændre på.

Med rokaden i Casa A/S består direktionen nu af Per Semmling, der er direktør for entreprenør- og ejendomsudviklingsselskabets sjællandske aktiviteter, samt produktionsdirektør Peter Kjelgaard Rosengreen foruden den nyudnævnte økonomidirektør, Kim Balle.

Grundlægger Michael Mortensen er fortsat selskabets administrerende direktør.

Læs mere om: CASA
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125