23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Statslige bygherrer skal gå foran

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Der skal gang i digitaliseringen af bygge- og anlægsbranchen. Det mål har regeringen med transport- bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) sat sig. For branchen har ifølge regeringen stadig en række udfordringer, og derfor vil regeringen sætte gang i en digitaliseringsstrategi, der gør branchen bedre til at udnytte de nye digitale værktøjer.

Det indebærer, at staten som bygherre går forrest og laver en digital strategi, der dels understøtter det offentlige i bygherrerollen, men også kan anvendes af private bygherrer.

Øget digitalisering kan da også læses på bundlinjen. Senest har en undersøgelse fra virksomheden BIM Equity vist, at der kan være vækst på bundlinjen ved at arbejde med de såkaldte Bygnings Informations Modeller (BIM). Men det skaber fortsat mere værdi, når det indgår i et samlet workflow. Derfor skal flere også kobles på BIM.

Allerede i dag er ikke mindst de største af landets entreprenører langt fremme med digitaliseringen på stort set alle fronter. Men der er ingen tvivl om, at hvis flere entreprenører skal blive endnu bedre inden for digitalisering - for de fleste er jo nok i større eller mindre grad i gang med digitalisering - er det vigtigt, at de største bygherrer i højere grad stiller digitaliseringskrav. Og her bør de statslige bygherrer netop være en stor drivkraft.

For stiller de flere og flere digitaliseringskrav til både entreprenører og underentreprenører får virksomhederne et incitament til at gå den digitale vej. Det kan kræve store omkostninger, men kan omvendt også lønne sig på længere sigt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094