23948sdkhjf

Nyt liv i Kongens Ege i Randers

Det kendte vartegn for Randers, Kongens Ege, der har huset hotel i mange år, bliver nu bygget om.

Kongens Ege ligger tæt på centrum i Randers, midt i fredet skov og med en fantastisk udsigt over Randers by og fjord.

Oprindeligt er byggeriet fra 1968 og har været et af byens store hoteller. Bygningen blev udvidet i slutningen af 80’erne, da Scandic overtog hotellet, men i 2013 opgav Scandic hoteldriften på stedet, og siden har bygningen levet en omtumlet tilværelse og er stille faldet hen. I en periode i 1970’erne husede Kongens Ege blandt andet Randers Revyen med stor succes. Nu kommer der liv igen.

Hovedentreprenøren Dansk Boligbyg står for ombygningen af hotellet og for udvidelsen med 50 eksklusive lejligheder ovenpå.

Lejlighederne bliver på mellem 90 og 163 m2 med fri udsigt over by og
fjord. Desuden bliver der store altaner eller terrasser til alle lejligheder, hvor det bliver muligt at nyde morgen- eller aftensolen og den herlige udsigt. Alle lejligheder får mulighed for P-plads i parkeringskælderen og adgang til depotrum.

Den nye version af Kongens Ege bliver på syv etager, så der skal bygges ovenpå det eksisterende byggeri fra henholdsvis 1968 og 1988 i en og to etager. Byggeriet får et ’løft’ i designet med valget af materialer, der understreger byggeriets form og giver en
visuel helhed i det samlede byggeri.

Der kommer desuden en restaurant i forbindelse med hotellet, hvorfra gæsterne også kan nyde den dejlige udsigt.

Med det nye Kongens Ege får Randers sit vartegn igen, som både indbyggere, gæster og beboere kan nyde, når det står klar i 2018.

Læs mere om Kongens Ege og dets involverede entreprenører her.

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094