Hvor er mesterforeningerne?
Man plejer at sige, at når to danskere mødes, giver de hånd, og når tre danskere mødes, stifter de en forening. Danskerne har de seneste hundrede år løftet lokalsamfundene gennem vores foreninger.
Derfor har enhver by med respekt for sig selv en idrætsforening, der udover idrætten står for det årlige kræmmermarked. Spejderne sælger juletræer. Brugsforeningen støtter byens hold og så videre. At vi mødes i de forskellige foreninger knytter os sammen. Netop denne sammenhængskraft er livsnerven for vores børns fremtid.
Lokalt sammenhold
Men arbejdsgiverne er godt i gang med at ødelægge dette, fordi de gamle lokale mesterforeninger ikke får tilført nyt blod. Et medlemskab af for eksempel Dansk Byggeri er nemlig ikke samtidig et medlemskab af den lokale mesterforening.
Når mestrene i gamle dage kunne mødes og udveksle erfaringer, sikredes det, at de tog et samfundsansvar. Der var altid nogle, som vidste, hvem der manglede folk, hvor der var arbejde og lignende. Men disse foreninger har også været med til at sikre, at mestrene holdt hinanden oppe på højeste faglige niveau. For leverede man et dårligt stykke arbejde, så vidste hele byen det.
Konsekvensen er desværre, at flere mestre ikke føler sig ansvarlige for lokalsamfundet. Senest har vi ladet os fortælle, at nogle mestre, der byder på arbejde uden for deres lokale kommune, blot har det fokus, at deres arbejde skal holde til 5-års gennemgangen.
DI og Dansk Byggeris centralisering og manglende fokus på lokalsamfundet har betydet, at de gamle mesterforeninger er ved at gå på pension, og konsekvensen var tydelig, da DI selv prøvede at skaffe 1.000 flere lærepladser i 2015. De er ikke engang halvvejs i mål, fordi de ikke havde lokalkontakten.
Fælles ansvar
I dag fungerer fagforeningen og svendene som lokalkontakt, når vores børn skal i lære, eller makkeren skal have nyt arbejde. Det ansvar tager vi gladeligt, men forudsætningen for et velfungerende arbejdsmarked er, at begge sider af bordet løfter dette ansvar. Arbejdsgiverne og arbejdstagerne er hinandens forudsætninger - ikke modstandere.
Derfor er det foruroligende, når arbejdsgiverne svigter lokalsamfundet. Jeg ved, at mestrene gerne vil, men hvorfor vil mesterforeningerne ikke?
Artiklen er en del af temaet Debat.
