Hvor er byggebranchens Mette Blomsterberg?
Godt håndværk er inspirerende. Både på byggepladsen og i folkeskolen. Duften af savsmuld og lysten til at skabe ting burde lokke masser af nysgerrige børn mod sløjdlokalerne og videre mod de faglærte fag og byggepladserne.
Sådan er det ikke i dag. Her vælger kun 18 procent af en skoleårgang de tekniske skoler. Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at vi kan mangle over 70.000 faglærte i 2025, hvis tendensen ikke vendes. Det er en skam for både samfundet og den enkelte elev.
Hos CG Jensen har vi en kærlig opsang: Byggebranchen er en uopdaget ressource for vores unge. Det er ikke muligheder, faget mangler, men prestige - en ’Redzepi-effekt´, som René Redzepi var det for restaurationsbranchen eller Mette Blomsterberg for konditorbranchen.
Mangel på synlighed
For nogle elever var sløjd den oase i folkeskolen, der gav dem det selvværd, de ikke fandt hos Karen Blixen eller Pytagoras. For andre, de bogligt stærke elever, der drømmer om at blive håndværker, kan sløjd være nok så inspirerende, men drømmen bliver ved tanken, fordi udsigten til en karriere som jurist eller konsulent bare er mere attraktiv.
I begge tilfælde er problemet mangel på synlighed. Nogle elever fravælger måske erhvervsskolerne af frygt for mangel på praktikpladser, mens gymnasiet og universitetet giver en umiddelbar ’her-og-nu’-sikkerhed. Det er ærgerligt, for håndværkerfaget er i fuld fart for tiden.
På byggepladsen er tiden med håndbajere klokken to for længst forbi. Uddannelsen til bygningsstruktør handler ikke kun om at hamre og bore, men også om at planlægge og beregne.
Det giver ikke blot gode håndværkere, men gode samfundsborgere, som tænker praktisk og kan samarbejde.
Hos CG Jensen har vi længe haft unge folk med sociale problemer ude hos vores sjak. De får ansvar og bliver en uundværlig del af holdet. Nederlagene på skolebænken vendes til følelsen; ’ja, jeg kan noget’.
Det er virkelig ikke at kimse af. For unge med problemer kan erkendelsen af talent være starten på et positivt livssyn, og gevinsten for samfundet er enorm.
En hjælpende hånd
Derfor støtter vi op om Ungdommens Røde Kors’ efterårskampagne ’En Hjælpende Hånd’, hvor faglærte hjalp udsatte unge i deres nærområde. Måske kampagnen samtidig kan åbne flere unges øjne for håndværkerfaget, for der er altid prestige i at tage ansvar.
Men vi kan ikke gøre det alene. Når færre unge i dag vælger saven og tommelstokken, handler det om, at de tekniske uddannelser i årtier er blevet politisk nedprioriteret, hvilket får konsekvenser. Det smitter af i skolerne og samfundet, hvor håndværkeren stadig fremstår som en karikeret figur. Det er noget pjat. Håndværkere er en kæmpe ressource for samfundet og for lokalområdet. Mange af dem ville elske at udfordre fordommene, komme ud i skolerne og inspirere med deres praktiske kunnen. Børn er nysgerrige af natur, og mødte de fra 0. klasse en håndværker med en sav i hånden og en erhvervsuddannelse i rygsækken, fik de et nuanceret syn på branchens spændende jobs.
I byggebranchen kan man lige nu finde et godt job nærmest uanset, hvilken uddannelse man tager: Bygningsingeniør, anlægsgartner eller bygnings- og anlægsstruktør. Vi har på alle hylder - men vi kan ikke konkurrere på prestigen. Dét er byggebranchens problem. At blive håndværker skal være noget man vil, fordi det er for sejt og ikke fordi, det var det, det kunne blive til.
Gevinst for samfundet
For det ER sejt at bygge broer, renovere huse og forberede vores byer på global opvarmning. Og det er sejt at lære, hvad man kan udrette i livet med de rette folk og redskaber omkring sig.
At gøre praktiske fag attraktive kræver gode lærere, god ledelse og ikke mindst politikere, der skaber gode rammer for læring. Uden det, er det nytteløst. Men håndværkere, der giver elever på byggepladsen et skub i den rigtige retning eller lærer fra sig i sløjdlokalet; de mangler ikke. Det kan vi skrive under på hos CG Jensen.
Den enkeltes gevinst er en gevinst for samfundet. Lad os sammen skabe muligheder for vores unge. De er vores fremtid.
Artiklen er en del af temaet Debat.
