23948sdkhjf

Internationalt udsyn i den danske vej- og transportsektor

Årets højdepunkt for alle, der som jeg interesserer sig for infrastruktur, er Vejforum. I starten af december går det løs igen

I år er barren sat ekstra højt. Internationale kapaciteter kommer til Nyborg Strand og fortæller om de store forandringer, der er i gang inden for transport og trafikstyring.

Vi skal høre om skiftet til automatiserede biler og lastbiler. Om intelligent styring af trafikken og vejenes struktur. Om robotteknologi og droner. Om samarbejde på nye planer og om planlægning af byggeri efter internationale standarder.

Selv er jeg sessionsleder på to sessioner om henholdsvis asfalt og striber og miljø, som jeg glæder mig meget til. Lige som jeg ser frem til at gå fra session til session og lytte og lære af mine mange dygtig kolleger i branchen. Ikke mindst de asfaltbelægningsnære emner er vigtige - for branchen og for Vejforum.

Det er min forventning, at alle vil gå fra Vejforum med mere viden om, hvad der er muligt, og hvad der er på vej.

Sådan kan vi som vejbranche og som samfund komme endnu bedre på forkant med udviklingen. Vi kan få endnu bedre grundlag for at styre udviklingen herhjemme inden for trafik, veje og transportstruktur i den bedst tænkelige retning.

I åbningssessionen deltager venstremanden Kristian Pihl Lorentzen og Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet. For tiden kendt som parret fra Langt fra Borgen. Det bliver interessant at høre, hvordan de to garvede politikere mener, vi som samfund skal forberede os på de nye transportformer og de nye digitale styringssystemer, som er på vej.

Og så taler vejdirektør Jens Holmboe, om muligheder og udfordringer for vejsektoren, som jeg ser meget frem til at lytte til og tage bestik af.

Det er en at fornøjelse at møde gamle og nye samarbejdspartnere og kolleger fra branchen og snuse til de mange stande, som aktører på vej- og transportområdet stiller op. Jeg regner med at blive klogere på, hvad vi herhjemme er i gang med af nye materialer, programmer og arbejdsmetoder.

Jeg forventer frem for alt henover de to fulde dage at høre gode bud på og deltage i frugtbare diskussioner om, hvordan vores hverdag som borgere og aktører i branchen skal se ud i fremtiden.

Det er mit håb, at pressen møder op og hjælper med at udbrede viden og opfordre til debat om emner, der er vigtige for os alle.

Vel mødt

Se mere om messen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.233