Pas på: Jobsamtalen virker ikke
Kontoret er pænt og nydeligt. Papirerne ligger i sirlige bunker foran ansættelsesudvalget, og den håbefulde jobansøger har fået plads for enden af bordet, så alle kan følge med.
Nu skal det vise sig, om han eller hun er den rette til det ledige job.
- Men pas på. For jobsamtalen duer i virkeligheden slet ikke - den er blot det eneste praktiske værktøj vi har, og så bruger vi den i mangel af bedre, lyder advarslen fra psykolog og rekrutteringsekspert Lars Lundmann.
Fremtid er ikke som fortid
Og rækken af fejl, som ansættelsesudvalget skal undgå er lang.
- For det første bygger hele konceptet på, at vi kan forudsige en medarbejders evner ud fra, hvad vedkommende har præsteret tidligere. Men vores bidrag til en virksomhed ændres ud fra så mange faktorer, at det langt fra er tilfældet. I et nyt job får vi nye kolleger, en ny chef, nye omgivelser og selvfølgeligt nye udfordringer - for uanset hvad, så er to jobs jo aldrig ens. Og samspillet af alle de ændringer er afgørende for, hvordan vi performer på jobbet, forklarer Lars Lundmann.
- Derfor er det vigtigt ikke at lægge for meget vægt på ansøgeres CV og tidligere præstationer. Vi ændrer os efter forholdene og jobsamtalen skal derfor forsøge at afdække, hvordan kandidaten vil løse fremtidens opgaver - ikke dem fra fortiden.
Han understreger også at jobsamtalen er en kunstig situation, hvor ansøgeren kun har en teoretisk forståelse af, hvad jobbet går ud på, hvilke udfordringer det giver og hvordan samarbejdet med kolleger og chef vil fungere. Derfor bliver svarene tilsvarende teoretiske.
Væk fra det pæne kontor
Så måske er det nydelige kontor, hvor udvalg og ansøger taler om jobbet i produktionsafdelingen slet ikke det rigtige sted. Måske kan papirdyngerne og de tænkte spørgsmål skiftes ud med virkeligheden.
|
Husk under samtalen at
|
- I nogle situationer foreslår vi at man i stedet bruger en case-form, hvor kandidaten på forhånd har fået tid til at forberede sig på en opgave. Den skal så løses i samarbejde med de kommende kolleger, der sammen leverer en løsning fra den afdeling vedkommende skal arbejde i. Det giver en meget virkelighedsnær mulighed for at bedømme kandidatens evner, forklarer eksperten, som dog medgiver, at det er sjældent, der er mulighed for en så omfattende jobsamtale.
Ekstra plus til den vi synes om
Men der er andre problemer i den klassiske jobsamtale, som kan afhjælpes helt eller delvist, hvis ansættelsesudvalget på forhånd er opmærksomme på dem:
- For det første er bør ansættelsesudvalget så vidt muligt inddrage de folk, der rent faktisk kender jobbet og skal arbejde sammen med den nye medarbejder, pointerer Lars Lundmann.
- Dernæst skal man gøre sig klart, at vi er tilbøjelige til at synes om personer, der ligner os selv. Det gælder også selv om det er egenskaber, der ikke er nødvendige i et andet job - eller endda bør tælle negativt. Er man for eksempel selv kontant og ligefrem, foretrækker man folk, der er det samme. Spiller man golf, synes man om personer, der også interesserer sig for det. Forskning viser ligefrem, at den kandidat, man på forhånd eller under samtalen har sympati for, stilles lettere og mere positive spørgsmål, mens den person, man ikke synes er egnet, får mere kritiske og vanskeligere spørgsmål, forklarer han.
Vi farver selv fakta
Selv vurderingen af en kandidats konkrete resultater farves af vores personlige sympati for personen. Har eksempelvis en sælger, vi synes godt om, haft en succes i det tidligere job, er det fordi vedkommende er dygtigt. Men bryder vi os ikke om personen, så kom resultatet kun fordi økonomi og marked var med ham.
Rekrutteringseksperten advarer også mod opfattelsen af, at det i jobsamtalen gælder om at stille kritiske spørgsmål, der kan afsløre kandidatens svage sider. Ansættelsesudvalget opgave er at få det bedste frem hos ansøger. Så gør samtalen til et oplæg, hvor man stiller motiverende spørgsmål, der giver kandidaten mulighed for at vise sit engagement og udfolde sig bedst muligt, lyder rådet.
- Og lad være med bagefter at sige: "Jeg fornemmer at vedkommende, eller jeg tror at.." Er man i tvivl, så spørg kandidaten undervejs. Det kan jo være, at der er et godt svar eller en god begrundelse for det, der ellers kan vise sig at være en fejl. Når ansøgeren er gået, er det for sent.
Efterhånden som dagen skrider frem, bliver dyngen af ansøgninger på bordet mindre, og til sidst er der tradition for at udvalget kan vælge den rette medarbejder. Men det er også en fejl:
- Vi har en tendens til at tænke, at når vi har fundet den rigtige person, så er opgaven afsluttet. Men det er jo først der, det virkelige arbejde starter. Det er nu medarbejderens potentiale skal udvikles og den nye inspiration, han eller hun bidrager med, skal vise sig. Man køber ikke en succes - man skaber den i fællesskab med den nye medarbejder, slutter Lars Lundmann.
