Hvornår er byggeri bæredygtigt?
Bæredygtighed er desværre blevet et løst begreb - et populært buzzword - som bruges i flæng og ofte uden dokumentation.
Konsekvensen er, at man så ikke aner, hvornår et byggeri reelt set er bæredygtigt eller ej. Det er ærgerligt for både byggeriet og bæredygtigheden.
Et eksempel på dette sås sidste uge i en kronik i Licitationen - Byggeriets Dagblad af brandingeniør Finn Larsen (14/11-17, red.).
Kronikken handlede egentlig om brand. Det er en kendt sag, at beton er brandresistent og derfor særligt god til at bygge højhuse.
Nu forskes der så i, hvordan træ kan gøres brandresistent. Det bliver spændende at se de resultater. Men kronikken blev samtidig brugt til at fremføre en udokumenteret påstand om træ og beton: "Fordelen ved træ er, at det er et langt mere bæredygtigt byggemateriale end for eksempel beton."
Solid, valid viden
Når jeg skriver udokumenteret, så skyldes det, at der faktisk foreligger solid, valid viden, som fortæller en anden og langt mere nuanceret historie. Jeg kan for eksempel henvise til et omfattende svensk LCA-studie gennemført af Sveriges Tekniska Forskningsinstitut, som sammenlignede et ens boligbyggeri i træ og beton. Resultat: Identisk miljøaftryk.
I Dansk Beton har vi - af en uafhængig rådgiver naturligvis - fået lavet en beregning af CO2-aftrykket af to ens etagebyggeri udført i lette og tunge materialer.
Alt baseret på officielle beregningsmetoder. Og ja, den indlejrede energi er højere i den tunge bygning. Det er kendt stof. Men hvad, der ikke er lige så kendt stof, er, at den tunge bygning har et lavere energiforbrug på grund af den termiske kapacitet. Resultat: CO₂-aftrykket er bedre i den tunge bygninger end i den lette efter 60 års levetid.
Ser man på DGNB-certificeringer - den mest udbredte bæredygtighedscertificering i Danmark - så er både guld- og platin-certificeringer helt gængs for betonbyggerier.
Et fælles sprog
Dansk Beton har netop udgivet en samlet opgørelse over beton set i et bæredygtighedsperspektiv. Alt i den publikation er dokumenteret, så man kan tjekke referencerne. Og der findes miljøvaredeklarationer på al betonproduktion, så der er gennemsigtighed om miljøaftrykket.
Skal byggeriets miljøaftryk reelt vurderes, kræver det dokumentation. Den får man med miljøvaredeklarationer, som bruges i komplette livscyklusanalyser.
Som de siger hos DGNB: Det giver et fælles sprog for bæredygtighed - og en ensartet metode til at dokumentere dette. Jeg kunne ikke være mere enig.
Det skal dokumenteres
Derfor er det også godt, at man fra officielt hold i Bygningsstyrelsen stiller gode redskaber til rådighed til både livscyklus og totaløkonomiske analyser. Og når SBi nu er i gang med at udarbejde frivillige bæredygtighedsklasser, vil jeg håbe, at de også vil pege i den retning.
Heldigvis oplever jeg i stigende grad, at bæredygtighed bliver betragtet, som noget der skal dokumenteres.
Her er valid viden i form af miljøvaredeklarationer og livscyklusanalyser vejen frem.
Artiklen er en del af temaet Debat.
