Det bliver stadig dyrere at bekæmpe rotter
Stigende udgifter til bekæmpelse af rotter får kommunerne til at skrue på gebyrerne overfor borgerne.
Men problemet er ikke entydigt. Nogle kommuner kan godt bekæmpe rotterne inden for budgetterne, mens de voksende gebyrer andre steder skyldes høje udgifter til driften af avancerede maskiner, der blandt andet slår rotter ihjel nede i kloakken.
Det kræver ofte mere tilsyn, som koster hver gang der skal sendes en mand ud for at vedligeholde systemerne. Desuden er stigende anvendelse af rottegift også en udgift.
På en periode over fem år har landets kommunalbestyrelser gennemsnitligt valgt at skrue rottebekæmpelsesgebyret 80 procent op fra 2014 til 2018, viser en aktindsigt i kommunernes gebyrer, som 84 kommuner har svaret på. Det er Kommunen.dk, der har lavet undersøgelsen.
Flere kommuner markerer sig ifølge undersøgelsen med stigninger på over 300 procent - én kommune med 693 procent. Kun fire kommuner har valgt gebyrfinansieringen helt fra.
Årsagerne til gebyrstigningerne er ifølge kommunerne, at udgifterne til bekæmpelse er øget på grund af ændret lovgivning, der blandt andet har skærpet kravene til udlægning af rottegift, samt at antallet af rotteanmeldelser er eksploderet over hele landet.
Bliver dyrere endnu
Og boligejerne kan se frem til at hive flere gebyrpenge op af lommerne. Kommunerne vil formentlig blive forpligtet til at bekæmpe rotter udenfor åbningstid samt i weekender og på helligdage, fremgår det af et udkast til en ny handlingsplan fra Miljø- og Fødevareministeriet.
Det er fortsat giften, der er den foretrukne rottedræber i Danmark. Omkring 600 ton rottegift lægges hvert år ud for at bekæmpe rotter. Der findes dog alternativer i form af mekaniske rottespærrer, som også i nogen grad anvendes i Danmark, men mange af systemerne er dyre at holde i gang.
Forbehold i høringssvar
Af et høringssvar fra Kommunernes Landsforening (KL) til en handlingsplan for rottebekæmpelse, som KL har sendt til Miljøministeriet, erkender man at rottespærrer kan være løsningen, men ikke i alle tilfælde.
"Den nye bekendtgørelse lægger op til en væsentlig forøgelse i antallet af rottespærrer i landets kloakledninger, hvilket giver anledning til en opmærksomhed på den øgede risiko for tilstopninger, og hvad der evt. kan iværksættes for at imødegå problemet. En rottespærre er ikke altid den bedste løsning, og det er ikke et mål i sig selv at opsætte flere rottespærrer, men at de opsættes der hvor det giver mening og er muligt. Der er også både udgifter til drift og vedligeholdes mm.
Opsætning af rottespærrer kan være årsag til nedsættelse af flow-hastighed i kloakken. Det samt selve tilstedeværelsen af rottespærrerne vil øge risikoen for tilstopning. En tilgængelig viden om antal af rottespærrer samt deres placering, vil kunne bidrage til en vurdering af, om det er teknisk (u)muligt at opsætte en rottespærre på et specifikt sted. Denne viden om placering kan desuden være med til at sikre, at fremtidige opgaver i kloakken kan ske uden at ødelægge materiel eller rottespærrer."
For mange interesser
- Overordnet set bygger hele rottebekæmpelsesindsatsen på en fejltagelse. Det kan faktisk godt lade sig gøre at sikre både flow og effektiv tilbageholdelse af rotter, så de bliver i hovedkloaksystemet. At udrydde rotter fuldstændigt er utopisk. Men der findes ganske gode eksempler på, at mekaniske systemer fungerer. Problemet er, at der er mange interesser bag kloakkerne. For renovering af kloakker er big business, og den holdning gælder hele vejen igennem systemet, siger Torben Jensen, der er kloakmester på Bornholm, og selv har opfundet en mekanisk rottespærre med tilhørende brønd. Et system han har mødt meget stor modstand mod, til trods for dokumenterede resultater.
- Vi har eksempler som Skive Kommune, der ikke har de store problemer med rotter, vi har sikret Hospitalet i Hillerød, og de byområder i landet, hvor der er opsat en rense- og inspektionsbrønd med rottespærre, er monteret som skelbrønd eller i små hovedkloakker, er der dokumentation for rottefrie kloaksystemer, uden brug af rottegift i kloaksystemerne, og med meget begrænsede udgifter til tilsyn, siger han til Licitationen Byggeriets Dagblad.
