Ulven kommer og stjæler vores arbejde
Robotter, kunstig intelligens og computerstyret kundeservice. Uanset hvor du arbejder og hvad du arbejder med, tårner truslerne mod dit job sig tilsyneladende op, og på skift har forskere, medarbejdere og organisationer råbt: "Ulven kommer".
Men hvor meget er virkelighed og myte? Og hvis teknologien stjæler dit job, hvilke type arbejde er det så, der forsvinder, og kan du gøre noget for at sikre dig? Vi har set på forudsigelserne.
Dybt uenige forskere
Først må man konstatere, at forskerne mildt sagt er uenige. Mens et førende amerikansk universitet tidligere i år kom til det resultat, at teknologien udraderede betydeligt flere stillinger end den skaber, nåede tyske forskere kort efter til den stik modsatte konklusion.
Og uenighed er faktisk kendetegnende for de fleste seriøse forudsigelser de senere år. Men fælles er, at særligt tre typer af teknologi - kunstig intelligens, robotterne og big data - i de kommende årtier vil gå på rovdrift på arbejdsmarkedet. Men også at de vil skabe nye arbejdspladser.
De fleste kan umiddelbart se at det almindelige arbejde ved industriens samlebånd er i fare. Og at chaufføren i taxaen, bussen og toget snart kan være fortid med førerløs transport. Eller at en del af håndværkerens og montørens arbejde forsvinder med droner, der hurtigt og billigt kan sendes på inspektionsopgaver.
Men det er ikke kun de rutineprægede arbejdspladser, der er under afvikling.
Næsten alle jobtyper i fare
Hver gang vi selv går i banken via nettet, koster det kassemedarbejderne beskæftigelse. Når vi åbner digital post, bliver postbuddet arbejdsløs, og kontrolopgaver indenfor revision eller skattekontrol er over langt tid sivet over til computere, der både kan regne og forudsige.
Men er job som direktør, jurist, ingeniører, kommunikation eller teknisk specialist dermed uden for farezonen?
Det så forskere fra Oxford universitet allerede for nogle år siden. Og de var meget konkrete. Derfor kan man i deres model slå sin jobtype op og se præcist, hvor stor risikoen for udfasning på grund af kunstig intelligens, robotter og big data er. Sandsynlighederne er beregnet for det britiske arbejdsmarked, men vil i høj grad sige noget for alle europæiske lande.
Og resultaterne er overraskende.
For selv om det enkelte job i sig selv ikke kan overtages af maskiner, så har alle job et element af rutine. Er der flere i en afdeling, kan lidt fra hver overlades til automatikken.
Det betyder, at dit ansvar som mellemleder bliver mindre. Du vil får færre medarbejdere under dig - i hvert tilfælde den type, der er af kød og blod. Eller også vil lederjobbene blive samlet hos færre. På advokatkontoret vil kunderne via intelligente skemaer selv gøre arbejdet med at oprette testamenter eller blive skilt via skærmen. Og big data vil fjerne behovet for en række beregninger og vurderinger, der i dag foretages af forskere og eksperter.
Bare rolig - det går alligevel
Men det er i virkeligheden ikke nyt. Over de seneste 40 år har computeren og internettet allerede revolutioneret hele vores samfund. De har totalt ændret, hvad vi arbejder med, hvordan og hvornår vi gør det. Og det har hverken skabt massearbejdsløshed eller økonomisk krise - tværtimod.
Udviklingen har i stedet ført til, at nye stillinger er vokset frem. Den, der kan styre en hær af robotter på produktionsgulvet, kan - ind til videre - se en lys fremtid i møde. Og programmøren, der kan få kunstig intelligens til at stille de rigtige spørgsmål eller dronen til at besigtige tagkonstruktionen, kan hente sig en sikker stilling.
Og erfaringen fra de forløbne 40 års revolution viser at vi tilpasser os. Unge vælger nye og fremtidssikre karriereretninger. Yngre sørger for at følge med og efteruddanne sig, mens de ældre når pensionsalderen, inden udviklingen for alvor slår ned hos dem.
Så bundlinjen bliver at: Ulven kommer, og den vil stjæle dit arbejde. Men måske først når du alligevel skal på pension. Og hvis den truer inden, kan opkvalificering, omplacering og uddannelse sikre dig jobbet lang tid endnu.
