23948sdkhjf

Rambøll rykker ind i nyt Esbjerg-domicil

350 medarbejdere er nu samlet i 11.000 kvm stor bygning på Bavnehøjvej i hjertet af Esbjerg

Esbjerg er Danmarks knudepunkt inden for olie- og gasproduktion, og landets største rådgiverkoncern, Rambøll, har omfattende aktiviteter inden for området.

Derfor er byen vigtig for Rambøll, der nu har taget et helt nyt 11.000 kvm stort domicil i Esbjerg i brug.

Domicilet er et af de største kontorer i Rambøll-koncernen og vil huse omkring 350 medarbejdere fra forretningsområderne olie og gas, energi, byggeri, transport, vand, og miljø og sundhed.

- At Rambøll i Esbjerg nu er samlet under ét tag betyder, at vi kan skabe et endnu stærkere og mere dynamisk, fagligt miljø med større synergier mellem forretningsenheder til gavn for både kunder og medarbejdere, siger John Sørensen, adm. direktør i Rambøll Olie & Gas, i en pressemeddelelse.

Syv etager og et atrium
Byggeriet er placeret på toppen af Bavnehøj i hjertet af Esbjerg.

Domicilet

  • Bygherre/investor: PFA Ejendomme
  • Totalentreprenør: Casa A/S
  • Arkitekt: Pluskontoret Arkitekter A/S og Transform Arkitekter Aps
  • Rådgivende ingeniør: Rambøll
  • Areal: 11.111 kvm fordelt på syv etager + kælder på 914 kvm
  • Højde: 28,5 meter

Det sætter med sine syv etager fordelt på tre vinger og med et samlet atrium i midten og tagterrasse med udsigt over by og havn nogle funktionelle og moderne rammer for et godt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor medarbejderne får plads til at udfolde sig.

Hele bygningen bindes desuden sammen af det store, åbne atrium, som samler bygningens forskellige fløje med sine gangbroer og skaber et lysindfald til inspiration for både gæster og medarbejdere.

Bæredygtigt domicil
Rambøll tog i oktober 2015 første spadestik til bygningen, som er udviklet i samarbejde med entreprenør- og ejendomsudviklingskoncernen Casa og med PFA Ejendomme som investor.

- Indbydende omgivelser og et sundt indeklima er vægtet højt i designet, og der har været særligt fokus på materialevalg med lav miljøbelastning, udtaler John Sørensen.

Rambøll forventer således, at byggeriet opnår en Dgnb Guld-certificering.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.266