Klar IKT-struktur og datadisciplin er vejen mod valide driftdata
For 10 år siden diskuterede vi, om IKT og BIM nu også var værd at satse på? I dag er vi heldigvis kommet meget videre. Det handler ikke længere om, hvorvidt BIM og IKT giver mening; Den interessante diskussion er, om vi bruger IKT og BIM rigtigt - og ikke mindst om vi føder BIM-værdikæden med de korrekte krav og informationer.
Det ultimative succeskriterie er, at rådgiverne har mulighed for at levere projektet i den rette struktur, samtidig med at de dokumenterer og beskriver byggeprojektet, så selve udførelsesfasen gennemføres og dokumenteres bedst muligt. Det gør det efterfølgende muligt for bygherren at indsamle de vigtige driftdata og overlevere dataene som information til driften med mindst mulig indsats.
Som bekendt står drift og vedligehold for langt størstedelen af en bygnings samlede omkostninger set over hele bygningens levetid, så der er mange penge at spare ved at bygherrer stiller de rigtige IKT-krav med tilhørende krav til datadisciplin.
Anvendelige digitale leverancer
I løbet af de seneste år har arkitekterne og ingeniørerne sammen med brancheorganisationerne, erfaret og dokumenteret, at BIM skaber stor værdi i deres virke og samtidig giver dem nogle muligheder, de ikke tidligere har haft.
Der, hvor vi plads til forbedring i branchen er en fælles forståelse blandt rådgiverne og bygherrer om, at en succesfuld byggeleverance kræver konkrete og stadfæstede krav til brug af BIM og IKT.
Det er præcis formålet med IKT-aftalerne, men udefinerede rammer og IKT-krav betyder potentielt at rådgiverne ikke har mulighed for at gennemskue det output, som bygherrerne egentligt efterspørger. Resultatet bliver at bygherrerne ikke får det ønskede outcome, nemlig strukturerede data som bliver til anvendelige driftsinformationer.
Kløften mellem rådgiverne og bygherrerne skyldes i høj grad de IKT-krav, der bliver stillet. I kravstillelsen er det afgørende, at der tages højde for, at ethvert BIM-projekt har mange interessenter, og at BIM-projektets værdikæde først er komplet, når alle interessenters behov er indfriede.
Rådgiverne har godt styr på, hvad de har behov for og hvad der skal til for at de kan gennemføre et succesfuldt projekt i BIM.
Succesen for bygherren afhænger derfor i høj grad af bygherrernes stillingtagen til model og datastruktur.
Når bygherrerne fokuserer på deres krav til IKT-ydelserne - herunder hvordan de forventer at lagre og bruge den digitale byggeleverance - bliver værdikæden for alvor en sammenkædet størrelse. Med andre ord: kravene til BIM- og entreprenørleverancer skal være strukturerede, gennemskuelige og afspejle de IKT- og BIM-processer, der anvendes og er implementeret i branchen.
Bygherrerne kan drive udviklingen
Fra bygherrernes side handler at udvikle rammerne for en digital byggeproces, hvor deres vigtigste rolle er, at de er entydige over for rådgiverne og entreprenørerne.
I den sammenhæng er det vigtigt at forstå de forskellige aktøres fokuspunkter og succeskriterier: For rådgiverne handler det om at udarbejde et projektmateriale, som kan opføres til den rigtige pris og kvalitet. Entreprenørernes fokus er, at gøre dette efter bogen og de kendte principper for godt byggeri for at undgå ubehagelige overraskelser og hermed minimere risici.
Det er således op til bygherren, at definere rammerne for rådgiverens og entreprenørens digitale leverancer, dokumentation og struktur, så data kan overføres til driften.
For at komme succesfuldt i mål kræver det, at man fra bygherrernes side fokuserer på de digitale leverancer. Tre grundlæggende spørgsmål bygherrer står overfor i den forbindelse er:
Hvordan håndterer og bruger bygherrer de informationer, de har på deres ejendomme?
Hvordan stiller bygherrer de rigtige IKT-krav til deres byggeprojekter, så de får valide informationer i den rette struktur?
Hvordan sikrer bygherrerne sig at informationerne leveres korrekt?
