23948sdkhjf

Bravida øger i tredje kvartal

Teknikentreprenøren øger omsætningen med 11 procent i årets første ni måneder, men stor opgave sidste år har indflydelse på årets ordreindgang

Teknikentreprenøren Bravida Danmark øger både omsætning og indtjening i årets første tre kvartaler.

Driftsresultatet hos den svenskejede teknikentreprenør steg med 16 procent til 62 mio. kroner mod 53,5 mio. kroner i samme periode året før, men særligt nedskrivningen på et projekt har påvirket driftsresultatet negativt i tredje kvartal med et fald i overskudsgraden fra 5,2 til 3,4 procent.

- Samlet for årets tre første kvartaler oplever vi en fortsat stigning i såvel omsætning som indtjening. Desværre er vi i tredje kvartal blevet ramt af en større projektnedskrivning, som påvirker kvartalets indtjening i negativ retning. Vi arbejder intensivt med at kvalitetssikre vore interne processer for at forhindre den type af nedskrivninger i fremtiden. På medarbejdersiden er jeg rigtig glad for, at mere end 200 nye medarbejdere er kommet til det seneste år, siger Bravidas adm. direktør, Johnny Hey, i en pressemeddelelse.

Stor ordre sidste år
Bravida Danmarks omsætning i årets første tre kvartaler steg med 11 procent til 1,4 mia. kroner, hvilket er drevet af vækst både i installations- og servicevirksomheden.

Ordreindgangen er primært drevet af mindre og middelstore installations- og serviceopgaver. Som følge af at Bravida Danmark i tredje kvartal sidste år vandt installationsentreprisen på det nye supersygehus DNV Gødstrup ved Holstebro til godt 300 mio. kroner er ordreindgangen i tredje kvartal 2017 faldet med 42 procent til 365 mio. kroner mod 632 mio. kroner sidste år.

Den høje ordreindgang i tredje kvartal sidste år har samtidig betydet, at ordreindgangen i i år indtil nu er faldet med fem procent.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111