23948sdkhjf

Luffekran på strøgtur

En hollandsk specialkran måtte til for at løse byggeopgave på Strøget i København

Når byggefirmaet Morten C. Henriksen skal bygge for Sportmaster på Strøget i København, bliver materialerne kranet ind over taget fra Vestergade 33, der ligge parallelt med Strøget mod nord.

Problemet er blot, at den nærliggende bygning ud mod Rådhuspladsen er Absalons Gaard med det 56 meter høje såkaldte Aktuelt Tårnet.

- Hvis vi skulle anvende en traditionel tårnkran skulle den være 70 meter høj for at gå over tårnet, selv om vi i øvrigt kun har behov for 30 meter, fortæller projektchef Lars Brauer-Christiansen, Morten C. Henriksen i en pressemeddelelse.

- Derfor har udlejningsselskabet Ajos skaffet os en såkaldt luffekran fra Holland. Den har en bevægelig bom, der peger opad. Ved at placere kranen strategisk og løfte bommen op, kan vi krøje forbi tårnet, og det giver langt mindre vindpåvirkning af kranen.

- Det er en kran, vi har skaffet gennem vores internationale netværk. Den er fra Potain, som vi i øvrigt repræsenterer med tårn- og semimobilkraner i Danmark, og der er mulighed for at beholde den her, hvis vi skaffer andre opgaver til den efterfølgende, men ellers ryger den tilbage til Holland, siger Jørgen Saabye, teknisk chef hos Ajos

- Den aktuelle kran er en Potain MR 225, som har en løfteevne på 14 ton og en rækkevidde på op til 55 meter fra kranens centrum. Den har en kroghøjde på op til 94,2 meter. Vi måtte noget utraditionelt have lov at afspærre Vestergade en hel dag, mens der holdt en stor mobilkran for at sætte den op. Vestergade er en meget benyttet cykelgade i centrum, så det er ikke let at få lov at lukke gaden for gennemkørsel, men vi havde et rigtig godt samarbejde med politiet siger Jørgen Saabye.

Lars Brauer-Christiansen benytter jævnligt Ajos som samarbejdspartner blandt andet ved leje og opsætning af byggekraner.

- Jeg forstår virkelig ikke, at der ikke er flere, der benytter luffekraner specielt i byområderne, men også andre steder, fordi der kan dimensioneres mindre på grund af den mindre vindmodstand, fortæller Lars Brauer-Christiansen.

Potain leverer ni modeller af MR kraner - de såkaldte luffekraner med en maksimal løfteevne fra 8,0 til 32 tons, en rækkevidde op til 60 meter og en kroghøjde fra 87,5 til 126,1 meter.
Sigh

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.298