Den bæredygtige by - den bygger vi nu
Tag til Sydhavnen, Nordhavnen eller Ørestaden i København. Smut forbi havnen i Aarhus og Aalborg. Eller kig fordi de andre større byer i Danmark. Over hele landet bygges i disse år et meget stort antal etageboliger. Alle de steder kan man se solidt og traditionelt byggeri i mineralske materialer med råhuse af beton og skalmure af teglsten. Det byggeri er ikke bare solidt. Det er også bæredygtigt.
Som de gamle etageboliger, der kendetegner vores danske byer, kan det nye boligbyggeri stå 150-200 år eller endnu længere. Og lang levetid er bæredygtigt: Jo længere levetid, jo mindre ressourceforbrug.
Bæredygtigt byggeri handler derudover om et lavt ressourceforbrug til drift og vedligehold i hele bygningens levetid. På det punkt er mineralsk byggeri kendetegnet ved et meget begrænset behov for løbende vedligehold. Grundstenen i bæredygtighed er en lang levetid og et lavt vedligehold, som resulterer i et mindre ressourceforbrug og mindre affald - og det lever det mineralske byggeri op til.
Lavt energiforbrug
En væsentlig forskel fra tidligere tiders etageboliger til i dag er, at de nye boliger er tætte, velisolerede og derfor har et meget lavt energiforbrug. Hertil kommer, som en særlig egenskab for det mineralske byggeri, at den termiske kapacitet er stor. Varmen fra omgivelserne lagres i væggene og facaden og giver dermed en udlignende effekt over døgnet på temperaturen og dermed indeklimaet i byggeriet.
De nye boliger kan også lagre energi. Det skyldes også den termiske kapacitet med deres evne til at lagre energi. Netop mulighed for at lagre energi er vigtigt med en omskiftelig energiforsyning fra vind og sol. Derfor arbejder man i blandt andet Aarhus og København med forsøg, hvor man afkobler boliger fra fjernvarmenettet i peak-perioder. Det tunge mineralske byggeri kan dermed spille en central rolle i fremtidens integrerede energisystem.
Klimasikret byggeri
De nye boligbyggerier er også klimabestandige. Mere regn og kraftigere storme kræver tag og facader, der kan holde vejr og vind ude, og som kan holde til den generelt voldsommere vejrmæssig belastning, som vi står overfor.
Vejrforholdene i toppen af højhuse svarer til fremtidens vildere vejr, og referencerne rundt om i verden bevidner, at det tunge byggeri fint holder til det. I forhold til indtrængende fugt generelt, så kan der ikke gro råd og skimmelsvamp i mineralske materialer. Derfor kan vi også tage den parameter ud af ligningen, når vi bygger i beton og murværk.
Totaløkonomien er i top
Bæredygtighed handler i høj grad om penge og det er derfor ikke nok, at byggeriet er bæredygtigt alene ud fra de allerede nævnte parametre. Økonomien skal først og fremmest være fordelagtig, ellers bliver der slet ikke bygget. Lang levetid, høj holdbarhed, lave driftsomkostninger og et begrænset behov for vedligehold er alle væsentlige parametre.
Anlægsprisen på beton giver value for money, mens tegl er lidt dyrere. Men erfaringstal viser, at allerede efter bare 10 år indhenter totaløkonomien for kombinationen beton og tegl andre bygningsløsninger. Meromkostningen ved indkøb er således i den sidste ende den bedste investering, idet der giver totaløkonomisk bonus ved kasse 1. En totaløkonomisk beregning vil klart kunne dokumentere det.
Naturens materialer
Og så er både beton og tegl lavet af Danmarks egne råstoffer - ler, kalk, sand, sten og vand. Der er ingen kemi, ingen afgasning og som nævnt ikke grobund for råd og skimmelsvamp. Det er også grunden til, at langt hovedparten af materialerne i dag genanvendes.
Produktionen af både beton og tegl er energiintensiv. Det er ingen hemmelighed. Men når debatten går på, hvordan man bygger bæredygtigt, så er fokus ofte kun på den indlejrede energi fra produktionen. Det er en ærgerlig misforståelse af, hvad bæredygtighed er. For kun ved at se på det totale billede, på den komplette livscyklus, kan man vurdere om et materiale er bæredygtigt. Og det er tilfældet med de mineralske boliger, som aktuelt bygges i hele landet. Den bæredygtige by - den bygges nu. Sundt, smukt og holdbart.
Artiklen er en del af temaet Debat.
