Fra marskgård til madlejrskole
Gemt bag træer og buske på Torvet i Højer titter et fint gammelt stråtag frem. Under stråtaget gemmer sig en næsten 200 år gammel marskgården - en af Højers ældste.
Lige nu er der stille, men inden længe rykker håndværkere ind på gården, er ligger på byens højeste punkt, syv meter over havet. Her skal de restaurere et meget fint eksempel på den særlige byggeskik, der kendetegner området ved Vadehavet, og samtidig give gården og nabobygningerne nyt liv ved at indrette dem til madlejrskole og mødested for mad- og naturaktiviteter.
Tysk præstegård
Gården kan faktisk spores helt tilbage til 1400-tallet. Hvordan den så ud før 1823, vides dog ikke, til gengæld vides det, at gården i 1945 blev købt af den tyske frimenighed, der ombyggede stuehuset til præstegård og samtidig indrettede konfirmandstue og menighedsrådssal og senere også børnehave og sygestue i gården, der blev fredet i 1950.
Efter det tyske ejerskab blev gården i 2002 solgt til privat beboelse, og nu går den en ny tid i møde. Sammen med de to andre bygninger på matriklen - en villa fra 1906 bygget i tysk stil og en ladebygning fra 1700-tallet - skal den restaureres og omdannes til en madlejrskole for folkeskoleelever og et mødested for forskellige mad- og naturaktiviteter.
Bag restaureringen og omdannelsen står Realdania By & Byg, der købte de tre bygninger i 2016 for netop at bevare et meget fint eksempel på den særlige byggeskik, der kendetegner området ved Vadehavet.
Lejrskole med friske råvarer
Den kommende madlejrskole, der etableres som et partnerskab mellem Arla Fonden og Tønder Kommune, får ud over overnatningsmuligheder, undervisningslokaler og skolekøkkener også udekøkkener, drivhus og køkkenhave. Og når børn og unge fremover skal lære om madlavning, måltider og bæredygtighed, vil de i marskgården have god mulighed for at hente råvarer, urter og grøntsager lige uden for døren.
Marskgården fra 1823
Den vestslesvigske byggeskik har grundmurede huse i modsætning til resten af landet, hvor bindingsværk var almindeligt frem til sidste halvdel af 1800-tallet.
Stilen vandt frem efter stormfloden i 1634, der hærgede hele vestkysten og kostede mellem 8.000 og 15.000 mennesker livet. Bygningerne blev placeret på en måde, så kun den ene gavl er udsat for den hårde vestenvind. Stuehuset, der ligger solret på grunden og har gavlene vendt mod øst og vest, har en lang og bred bygningskrop, og det stejle, halvvalmede tag, er tækket med tagrør og har mønning af græstørv med ubrudte tagflader og gavlkviste på begge langsider over indgangsdørene. Facaderne er uden markerede sokler og udført i egnstypiske, hårdtbrændte, røde tegl. Murværket, der er lagt i krydsforbandt, er udsmykket med mørkbrændte sten ved gavlene og har stor detaljerigdom i murdetaljerne omkring døre, vinduer, sokkel og gesimser. |
