DAGENS LEDER: Alle har et ansvar for efteruddannelse
Af Christian Brahe-Pedersen
Vilkårene for erhvervsrettet uddannelse ser ud til at blive markant forbedret med den trepartsaftale, som regeringen, fagbevægelse og arbejdsgiverorganisationer blev enige om i søndags.
Dels bliver der afsat 95 mio. kroner om året til ansatte, som eksempelvis grundet nedslidning vil videreuddanne sig. Virksomhederne får desuden fremover en højere godtgørelse, når de sender ansatte på videreuddannelse.
Så der er gode incitamenter for begge parter i at gøre brug af efteruddannelse. Særligt i bygge- og anlægsbranchen, hvor nedslidningen er en af de største trusler for at folk forlader branchen i utide, kan brugen af efteruddannelse være en måde at fastholde medarbejdere på arbejdsmarkedet. Det kræver så dog, at efteruddannelse målrettes byggefaglige tiltag, så virksomheder ikke mister brugbar viden, hvis nedslidte medarbejdere helt vælger at forlade bygge- og anlægsbranchen.
Men nok så vigtigt gøres der nu også en ekstra indsats for at opgradere ansattes læse- og skrivefærdigheder. I en tid hvor digitaliseringen vinder større indpas på byggepladserne, er det altafgørende, at også jord- og betonarbejderen har ordentlige færdigheder, for ellers bliver han simpelthen sat af i forhold til eksempelvis hans udenlandske kolleger.
Virksomhederne skal selvfølgelig gøre brug af disse muligheder og har et ansvar for at sende deres ansatte på efter- og videreuddannelse. Men de ansatte bør i lige så høj grad presse på for øgede færdigheder, for det er i sidste ende også deres arbejdsliv og fremtid, det drejer sig om. Det er et fælles ansvar.
