23948sdkhjf

Adserballe & Knudsen får ny topchef

Partner og produktionsdirektør Morten L. Hansen afløser Karsten Hjarsø, der bliver koncernchef i J. Jensen.

Partner og produktionsdirektør Morten L. Hansen overtager posten som adm. direktør i entreprenørfirmaet Adserballe & Knudsen, der siden 2006 har oplevet konstant vækst.

Morten L. Hansen afløser Karsten Hjarsø, der efter 11 år på posten, bliver koncerndirektør i Holdingselskabet J. Jensen.

Morten L. Hansen har siden 2010 været partner og medlem af direktionen hos en af Danmarks hurtigst voksende entreprenører.

Morten L. Hansen kom til Adserballe & Knudsen i 2009 efter en årrække hos blandt andet Skanska. Siden 2010 har han siddet i direktionen med ansvar for produktionen - og har sammen med Karsten Hjarsø stået i spidsen for en stabil organisk vækst samt positive resultater.

Stor ordre i hus
Direktørskiftet kommer kort efter at Adserballe & Knudsen vundet en rammeaftale for totalentrepriser med Boligselskabet Sjælland, og virksomheden skal derfor opføre op mod 400 nye boliger over de kommende fire år.

Nybyggeri og Renovering

Adserballe & Knudsen udfører hoved- og totalentrepriser inden for nybyg og renovering og har en stor egenproduktion på tømrer.
Virksomheden har hovedsæde i Farum.
Morten L. Hansen er 48 år og har været ansat i Adserballe & Knudsen siden 2009. Han har tidligere været ansat som projektchef i Skanska Bolig, E. Pihl & Søn og Skanska Renovering.
Karsten Hjarsø har været adm. direktør for virksomheden, siden han i 2006 købte navnet Adserballe & Knudsen A/S med partner Niels Laursen.
Virksomheden er vokset fra en omsætning på 258 mio. kroner i 2012 til 573 mio. kroner i 2016. Adserballe & Knudsen forventer at runde 600 mio. kroner i 2017.

- Vi forventer, at den positive fremgang vil fortsætte. Ikke mindst fordi vi de seneste år bevist, at vi kan stå inde for den ordentlighed, vi brander os på - og at vi kan levere kvalitet og nytænkning i et marked, der ændrer sig hele tiden, siger Morten L. Hansen, der gennem de seneste tre år har styrket produktionen med tiltag inden for medarbejderudvikling, proceshåndtering og ledelse.

- Vores vækst betyder, at vi løbende professionaliserer Adserballe & Knudsen samtidig med, at vi fokuserer på at bevare vores stærke virksomhedskultur og gode arbejdsmiljø, siger han.

Ny koncernledelse
Direktørskiftet sker som konsekvens af, at Karsten Hjarsø har takket ja til stillingen som ny adm. direktør i Holdingselskabet J. Jensen, der i dag ejer en tredjedel af aktierne i Adserballe & Knudsen.

- Min rolle bliver at styrke og nytænke moderselskabet, og jeg vil bruge min energi på udvikling og innovation i et helikopterperspektiv fra det nye år, siger Karsten Hjarsø, der trygt overlader roret til Morten L. Hansen.

- Et vigtigt element i Adserballe & Knudsens fremgang har været evnen til at tiltrække og fastholde nogle af branchens stærkeste kompetencer og være omstillingsparat for at kunne følge markedet. Det arbejde er Morten den helt rette til at videreføre, siger Karsten Hjarsø.

Som en del af direktørskiftet bliver Holdingselskabet J. Jensen hovedaktionær i Adserballe & Knudsen. Aktietransaktionen er forudsat en godkendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188