23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Den utrygge infrastruktur

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Alle kan vel sætte sig ind i, hvor stor en forskrækkelse det må være pludselig at få sin bil smadret af en sten eller lignende, der bliver kastet, netop som man passerer en vejbro.

Om det er simple drengestreger eller decideret mordforsøg, må være op til landets domstole at vurdere. Men uanset hvad er det en foruroligende tendens, som har bredt sig på de danske vejbroer i år, hvor en ny opgørelse fra Horsens Folkeblad, viser at der frem til midten af september har været 63 tilfælde af stenkast fra vejbroer.

Det mest grelle eksempel kom sidste år, hvor en tysk kvinde døde som følge af et stenkast. Allerede dengang var der røster fremme om, at danske vejbroer skulle hegnes ind eller på anden måde afskærmes.

En løsning som dog blev afvist af både Vejdirektoratet og trafikpolitikere som værende rasende dyr.

Politikere og anlægsbranchen som helhed erkender da også, at hegn nok ikke vil hjælpe. For det er en noget nær umulig og meget dyr opgave at hegne samtlige danske broer ind, og i givet fald skal folk, der virkelig vil kaste med sten, sikkert nok finde en anden måde at gøre det på.

Derfor kan hegn omkring broer meget nemt skabe en falsk tryghed og det må aldrig komme så vidt, at den danske infrastruktur bliver utryg. Øget overvågning kan være en metode til at dæmme op for det, og vil trods eventuel maskering hos gerningsmændene vel give politiet et bedre grundlag at arbejde ud fra end slet ingen beviser.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109