Gulvene var afgørende for bygningskonstruktionen
Siden Aarhus Murer- & Tømrerforretnings opstart for 14 år siden er virksomheden vokset stødt, og da de for seks år siden begyndte at kunne påtage sig større projekter, har de fundet deres egen niche i branchen; badeværelser. Det er derfor også badeværelsesarbejderne på Århus’ nye byggeri, Z-Huset, der har været primært fokus for virksomhedens arbejde på projektet.
- Vi har været murere på projektet og har stået for udførelsen af in situ-badeværelserne i bygningen, specifikt i de lejligheder, hvor der har været særtilkøb til badeværelsesfaciliteterne. Der er eksempelvis udført specielle vægge, klinker og fliser, samt andet enestående inventar alt efter den kommende ejers ønsker. Det er lidt mere eksklusivt end de færdigsamlede kabiner, fortæller Martin Lægdsmand, adm. direktør hos Aarhus Murer- & Tømrerforretning.
Lyddæmpende letvægtsgulv
Aarhus Murer- & Tømrerforretning har også opbygget alle forrum til trappeopgange i Z-Huset, med gulvkonstruktion og klinker.
- Grunden til at vi fik opgaven, var fordi vi kunne fremvise et nyt produkt fra LIP. Det er en speciel type letvægtsgulv, der udover at være let også er lyddæmpende. Vi fremviste produktet for A. Enggaard, der hurtigt kunne se fordelene ved denne type gulv. Thermodyn, som produktet hedder, består af en blanding af linoleumsgranulat og pimpsten, der minder om lecasten, sammen med et bindemiddel, hvilket gør gulvet utrolig stærkt, men vejer halvt så meget som beton, forklarer Martin Lægdsmand.
I Z-Huset, der ligger i et havneområde, er gulvenes lave vægt helt afgørende for resten af bygningskonstruktionen, der står på blød jord. Man har med de letvægtige gulve i forrum og badeværelser kunnet spare på forstærkende konstruktioner til at holde bygningen fra at synke i jorden. Samtidig har gulvenes hurtige hærdning reduceret tidspres.
I løbet af projektet inviterede Aarhus Murer- & Tømrerforretning, sammen med Aros Maler Entreprise, hele byggepladsen til helstegt vildsvin, hvor aktørerne kunne mødes på kryds og tværs til et uformelt arrangement, der skabte godt sammenhold mellem alle involverede.
Fakta:
|