23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Dominia, C.F. Møller og Kuben Management

Dominia
Pernille Krieger og Majbritt Lyngsø, civilingeniører i bygningsdesign fra DTU, er ansat som bæredygtighedsingeniører hos Dominia.

Både Pernille og Majbritt er specialiserede inden for bæredygtighed, herunder energioptimering, indeklimasimuleringer, bæredygtighedsvurderinger og dagslysudnyttelse. Majbritt bliver en del af virksomhedens bæredygtighedsteam ved Vesterport, mens Pernille primært får sin gang på Trust (partnerskabsaftale med Københavns Kommunes Børne- og Ungeforvaltning), hvor hun skal hjælpe med at få bæredygtighed integreret i projekterne.

C.F. Møller
Christina Riddersholm er ansat som HR chef hos C.F. Møller Architects. Christina kommer fra en stilling som senior HR consultant hos Konkret HR og har tidligere arbejdet med ledelses- og organisationsudvikling hos blandt andre Danske Bank og Bestseller. Hun har desuden været involveret som underviser og en del af ledelsen hos Mindjuice Academy i Aarhus. Christina er uddannet fra Copenhagen Business School og har en Master i Management Accounting & Communication fra 2005.

Kuben Management
Louise Kring Falkenstrøm er ansat som bygherrerådgiver hos Kuben Management A/S i Kolding. Louise er uddannet bygningskonstruktør fra Erhvervsakademiet Lillebælt og har tidligere været ansat hos Rambøll og Tegnestuen Mejeriet A/S.

Hos Kuben Management vil Louise primært arbejde med opgaver inden for den almene sektor, Herudover skal Louise udarbejde diverse skematikker og anlægsbudgetter og vil løbende blive koblet på rådgivningsopgaver i forbindelse med nybyggeri for almene, offentlige og private erhvervskunder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125