23948sdkhjf

Confac mærker intet til mangel på arbejdskraft

Det vælter ind med ansøgninger hos betonelementfabrikken fra Randers, der er mindre end et halvt år fra at indvie de nye faciliteter

Om mindre end seks måneder er Confac dobbelt så stor, som virksomheden er det i dag. Første spadestik til en fordobling af produktionsfaciliteterne blev taget i juli. Og nu er de første betonelementer ved at blive rejst på den kommende fabrik.

- Det kører lige efter planen, så vi støber det første element primo april 2018, siger medstifter og medejer af Confac, Frank Laursen, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Dermed kan Confac altså se frem til at fejre virksomhedens 10 års jubilæum i stil, og forberedelserne er allerede godt i gang.

Yderligere 50 ansatte
- Vi begynder at tage ordrer ind til produktionen i april nu her, siger Frank Laursen.

Han understreger, at Confac ikke har været berørt af den hyppigt nævnte mangel på arbejdskraft i forbindelse med udvidelsen, som kommer til at kræve yderligere 50 ansatte.

- Den omtale, der har været, gør, at vi har masser af ansøgninger liggende. Heldigvis. Så det med mangel på arbejdskraft er ikke noget, vi mærker til.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11