Vintertjeneste på statsveje i høring
Potentielle bydere har mulighed for at påvirke udbudsmaterialet på Vejdirektoratets vintertjenester fra 2018 - 2022 i høringsperioden
Vejdirektoratet sender nu sit store udbud af vintertjenester på samtlige statsveje, stier og rastepladser i høring.
Primo januar 2018 vil Vejdirektoratet offentliggøre selve udbuddet af vintertjeneste på statsveje, stier og rastepladser, men inden da er potentielle bydende og andre interessenter inviteret til at komme med kommentarer eller input til udbudsmaterialet. Udbuddet skal sikre, at vejene om vinteren bliver ryddet og saltet til de skarpeste priser på markedet, ifølge en pressemeddelelse.
Udbuddet har en samlet værdi på 100 mio. kr. pr. år, men værdien er naturligvis afhængig af vinterens hårdhed.
Høringsperioden begyndte den 6. oktober 2017, mens der er svarfrist den 3. november 2017.
Munk
Udbud af vintertjeneste
Leverancerne udbydes primo januar 2018 med forventelig kontraktopstart 1. august 2018 og kontraktudløb 1. juni 2022.
Der udbydes følgende leverancer: Vintertjeneste på kørebaner – 3.800 km vej fordelt på cirka 79 delaftaler Vintertjeneste på rastepladser og sideanlæg – cirka 156 rastepladser fordelt på tre delaftaler Vintertjeneste på stier og fortove – omkring 3,2 mio. kvm stier og fortove fordelt på cirka 90 delaftaler Kilde: Vejdirektoratet
Se Vejdirektoratets forhåndsmeddelelse her
:
Vintertjeneste 2018-2022
|