23948sdkhjf

Bæredygtige møbler med plads til nye arbejdsprocesser

Bæredygtighed og forretning går hånd i hånd i B8. Virksomheden har siden 1914 udviklet og produceret møbler fra deres fabrik i Bjerringbro, og fremstiller i dag kontormøbler af høj kvalitet til hele landet. Bæredygtighed har været en central del af produktionen siden virksomhedens første møbler stod færdige for over 100 år siden.

De nye kontorlandskaber og caféarealer i Skanderborg Fælled er sammensat af møbler fra B8s omfattende katalog. Den unikke indretning er udtænkt i samarbejde med arkitektvirksomheden Schmidt Hammer Lassen, der også har arrangeret gennemgribende brugerinddragelse under byggeperioden. Her har rådhusets medarbejdere fremført deres ønsker til indretning, og beskrevet dagligdagens arbejdsprocesser således at lokaler og møblement er blevet tilpasset herefter.

 - Vi har tænkt meget i moderne løsninger, og hvordan der skabes de bedste forhold for medarbejderne. Der er indrettet almindelige kontorlokaler, men vi har dertil også udført lukkede rum, mødelokaler og særlige lounge-arealer, der indbyder til at arbejde på nye måder. Nye generationer af medarbejdere er måske mere effektive i sofaen med laptop’en på skødet, fremfor i en kontorstol ved skrivebordet. Så der er udført forskellige zoner, hvor nogle eksempelvis egner sig til stille fordybelse og andre til personlige møder, forklarer Søren Raun Pedersen, area manager hos B8.

Det er ikke et tilfælde at B8 er blevet tilknyttet det ambitiøse projekt. For at opnå højeste karakter indenfor DGNB-certificeringen skal bæredygtighedsperspektivet indtænkes i alle fag og dele af projektet. B8 udmærkes selv af en række miljøcertificeringer, herunder FSC og Svanemærket.

- Det er et bæredygtigt projekt, så vi var også kun interesserede i, at alle møblerne skulle være bæredygtige. Vi er en af de få virksomheder i branchen, der har en FSC-certificering, hvilket betyder at vores træbaserede møbler altid kommer fra træ anvendt på en bæredygtig måde, og det kan spores til skovbrug, der lever op til både miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed, fortæller Mads Bloch Kristensen, content manager hos B8.

Faktaboks

  • 98 procent af det træ, der indgår i B8s produktion er sporbart til bæredygtig træhugst.
  • B8 har stor fokus på kundens totale omkostninger over møblernes levetid (total cost of ownership). Her beregner virksomheden, hvor meget kunden ender med at have betalt og kan spare ved at vælge deres produkter og services.
  • Virksomhedens produktion er både ISO 9001 & 14001-certificeret samt OHSAS 18001-certificeret.
  • Virksomheden beskæftiger er 140 medarbejdere og har showrooms i Bjerringbro, Aalborg, Odense og København.
  • Læs mere på www.b8.com
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.137