23948sdkhjf

Unikke VVS-løsninger sparer energi

VVS Søberg har siden deres start i 1990 vokset sig til en mellemstor virksomhed, der løser VVS-entrepriser over hele landet i fag- og hovedentreprise. Udover sin store ekspertise i alle slags VVS-opgaver kan virksomheden også fungere som teknikentreprenør med ansvar for VVS, sprinkler, køl, ventilation og el-arbejde.

Virksomheden har stået for den samlede VVS-entreprise på Skanderborg Fælled. Udover de traditionelle opgaver såsom montering af fjernvarme og komplette ledningsnet, har der været en række specielle tiltag som følge af bygningens omfattende bæredygtighedsperspektiv.

- Der er stort fokus på energiudnyttelse i bygningen. Man har eksempelvis valgt kun at have koldt vand i hanerne på kontorerne i bygningen, hvilket er første gang, vi har udført sådan en løsning, indleder Kristian Bang Pedersen, afdelingschef hos VVS Søberg.

Som del af idrætsfaciliteterne i Skanderborg Fælled er der blevet monteret et omfattende vandrørsnet til omklædningsrummene. Rørlægningen i omklædningen var dog ikke en helt klassisk opgave for den erfarne virksomhed.

- Der skulle udføres en ret speciel løsning i forhold til håndteringen af vandet i omklædningsrummene. Efter vandet fra bruserne løber ud i gulvristene, føres det til et anlæg, hvor vandets høje temperatur bruges til at varme nyt, koldt vand op. Temperaturen i det nyopvarmede vand stiger omkring 10-15 grader, hvilket ikke er nok til at blive ført til bruserne, så det opvarmes også yderligere efterfølgende, men der er sparet en betydelig mængde energi i processen, forklarer Kristian Bang Pedersen.

De bæredygtige tankegange kan også ses i det nye administrationscenters tag, der er dækket af en Sedumsbelægning. Sedumstage har den fordel, at græsset optager en stor del af nedbøren, så når VVS Søbergs installationer fører det overskydende vand væk fra taget, vil kloakken ikke blive hårdt belastet, hvis der skulle komme et skybrud. Det har også betydet, at der spares plads på regnvandsinstallationerne, der ikke behøver at være ligeså store som på tilsvarende bygninger uden græsbelægning.

Faktaboks

  • Da omklædningsrummenes VVS blev monteret i 2016 var det første gang VVS Søberg havde lavet denne type løsning, hvor spildevandet genanvendes til opvarmning af nyt vand. Processen skred dog frem uden komplikationer, ikke mindst på grund af den udførlige projektering og et godt samarbejde med rådgiverteamet på projektet.
  • VVS Søberg har hovedkontor i Haderslev, med underafdelinger i Århus og Rødovre.
  • Virksomheden beskæftiger 150 medarbejdere.
  • De har haft en fast projektleder tilknyttet byggeriet af Skanderborg Fælled med fem-seks montører på pladsen.
  • Læs mere om VVS Søberg på www.soeberg.dk
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094