23948sdkhjf

Fra guld til platin

Skanderborg Kommune bad i foråret 2013 Kuben Management om at fungere som bygherrerådgiver på byggeriet af Skanderborgs nye kommunale samlingspunkt, nu kendt som Skanderborg Fælled.

 Virksomheden har siden da bistået kommunen med projektets videreudvikling og gennemførelse. Kuben Management har inddraget alle centrets interessenter, der blandt andet indbefatter kommunens administration, Sydøstjyllands Politi, og forskellige kultur- og idrætsorganisationer, i en bred politisk dialog om udformningen af projektet og kravene hertil.

 Udover bygherrerådgiverrollen endte Kuben Management dog også ud med en anden helt essentiel rolle i projektet: rollen som DGNB-auditor.

 Kommunen havde et ønske om at vise vejen mod fremtidens byggeri med den nye kontorbygning. Målsætningen var således at byggeriet skulle være bæredygtigt og opnå guldkarakter indenfor DGNB-certificeringen, hvor et projekt evalueres efter fem hovedområder: miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed samt teknisk kvalitet og proces. De fem hovedområder er hver især karakteriseret af adskillige kriterier for byggeriet, der samlet set udmunder i en vurdering på over 200 parametre.

Projektet endte ud bedre end forventet, og blev givet den højeste karakter indenfor DGNB-certificeringen: platin.

- Projektet endte med at slå vores guldforventninger og endda til en billigere pris end først anslået. Det vidner om, at bæredygtighed ikke behøver at koste det hvide ud af øjnene, og at de tekniske og praktiske løsninger til stadighed udvikler sig og ofte bliver billigere. Grundig commissioning, der også er en del af DGNB-certificeringen, har desuden betydet at bygningen har fungeret som planlagt og efter kriterierne siden dag ét, forklarer Jens Henrik Haahr, direktør i Kuben Management.

Kuben Management har fået stor ros for deres rådgivning under projektet, ikke mindst fra Skanderborg Kommune og byrådet der énstemmigt godkendte vinderprojektet efter projektkonkurrencen.

Udbudsprocessen blev udformet som en totalentreprise med indbygget projektkonkurrence. Det tog form som et samlet udbud hvori design, pro­jektering, udførelse samt efterfølgende drift og 10 års vedligehold af klimaskærmen blev indtænkt fra starten.

Faktaboks

  • DGNB-certificeringen gennemføres efter forskellige kriterier alt efter om der er tale om kontorbygninger, sygehuse, etageejendomme, børne- og undervisningsinstitutioner etc. Certificeringen er udviklet i Tyskland, men der er udarbejdet en særlig dansk udgave tilpasset danske krav og dansk byggeskik.
  • Kuben Management er blandt landets førende bygherrerådgivere og har et særligt fokus på bæredygtigt og energirigtigt byggeri.
  • Virksomheden fungerer hvert år som projektudvikler og bygherrerådgiver for offentlige, private og almene bygherrer i forbindelse med projekter med en samlet anlægssum på over 10 mia. kroner.
  • Læs mere om Kuben Management på www.kubenman.dk.
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094