23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Vejene vil altid være i spil

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Det var et klart håb, som transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) kom med på Anlægsdagen. Får regeringen gennemført sin 2025-plan, bliver der fra 2020 frigivet 22 mia. kroner til ekstra investeringer i infrastruktur.

Men der var trods alt kun tale om et håb og ikke klare løfter. Og dermed er anlægsbranchen tilbage i kernen af det, som ikke mindst vejområdet har været underlagt i årtier: Det er her, der kan skrues op og ned på de offentlige investeringer alt afhængig af den politiske og økonomiske temperatur herhjemme.

Ole Birk Olesen medgav - som vejfolket helt sikkert har følt det igennem mange år - at der er givet alt for mange penge til investeringer i jernbaner og tog. Bevares, det danske jernbanenet lader også meget tilbage i forhold til udlandet. Men når det er sagt, må man bare konstatere, at vejnettet stadig lider under manglende vedligeholdelse, og det rummer flaskehalse omkring de store byer som eksempelvis Aarhus.

For anlægsbranchen betyder den hidtil førte stop and go-politik, at den langsigtede planlægning er svær for virksomhederne. Derfor er transportministerens tilkendegivelse god for branchen. Men summen af hans udtalelser er jo, at der frem mod 2020 ikke tilføres midler grundet EU’s anlægsloft. Derfor er der udsigt til få store vejprojekter i de kommende år. Og selvom regeringen får landet en 2025-plan er tre år lang tid i politik med et folketingsvalg inden 2019.

Vejene vil altid være i spil i politiske forhandlinger, og derfor bør anlægsbranchen slå koldt vand i blodet i forhold til fremtidige vejinvesteringer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105