23948sdkhjf

Rådgiver og arkitekt stifter fælles firma

Bjerg Arkitektur og Aros Rådgivende Ingeniører stifter fælles firma

Der spores for tiden en forandring i rådgiverbranchen, hvor fokus på bæredygtigt byggeri samles i større enheder.

I bestræbelserne på at favne bredt, og samtidig målrettet, går Bjerg Arkitektur og Aros Rådgivende Ingeniører nu sammen om Bjerg’Aros Advice.

- Vi er bygherrens advisor. Vores rolle er, at sikre bygherrens interesser i et projektforløb, siger Søren Krarup Hansen.

Han er indehaver af Aros Rådgivende Ingeniører og direktør i det nye rådgivningsfirma, der betegner sig selv som en strategisk bygherrerådgiver:

- Vi er meget bevidste om, at vi ikke vil ind og lave projektering. Vi kommer ikke til at konkurrere med rådgivende ingeniører eller arkitekter. Vi skal ikke projektere - vi skal styre processerne, understreger Søren Krarup Hansen.

Bæredygtig rådgivning
Hos Bjerg Arkitektur pointerer stiftende partner Kjeld Bjerg, at hensigten med Bjerg’Aros er at yde bæredygtig rådgivning med totaløkonomisk forankring:

- Vi hjælper med driftsledelse især på energisiden, hvor vi er meget stærk på viden. Vi sørger for at investeringsøkonomien minimeres. Samtidig sikrer vi en lav driftsøkonomi med lang levetid, hvormed der opnås en samlet økonomisk optimering for alle parter af byggeriets levetid - med størst mulig grøn effekt, siger Kjeld Bjerg.

Ejerskabet af Bjerg’Aros Advice deles 50/50 mellem Bjerg Arkitektur og Aros Rådgivende Ingeniører.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.225