Faste samarbejdspartnere minimerer fejl og mangler
ENCO-VVS er engageret på byggeriet af Valby Maskinfabrik, hvor virksomheden har varetaget VVS og sprinkler entreprisen.
På Valby Maskinfabrik skal der udføres ganske traditionelt VVS-arbejde, hvor den erfarne VVS-entreprenør er helt på hjemmebane. ENCO-VVS er, samtidig med arbejdet på Valby Maskinfabrik, engageret på byggeriet af Frederiks Brygge, hvor de samme entreprenører og rådgivere er engageret. ENCO-VVS har ligeledes kørt med det samme mandskab på de to projekter, og alle parter kender derfor hinanden godt efterhånden.
- Det er en klar fordel, at det er de samme mennesker, man arbejder sammen med på de to forløb. Man lærer hinandens arbejdsgange at kende, og når man kender sine kollagers styrker og svagheder, kan man tage hensyn og hjælpe hinanden i processen, siger Henrik Andersen, driftschef hos ENCO-VVS.
ENCO-VVS har haft en god dialog med totalentreprenøren og rådgiveren på de to byggerier. Virksomheden peger selv på at den gode dialog, det faste mandskab og samarbejdspartnere har resulteret i, at de boliger ENCO har leveret, har meget få og tæt på ingen fejl og mangler.
Det er ikke kun VVS som ENCO er meget erfarne i at lave, virksomheden er ligeledes sprinkler autoriseret. På Valby Maskinfabrik er der etableret flere parkeringskældre under bygningerne. Her har ENCO-VVS stået for både projektering og udførelse af sprinkleranlægget. ENCO-VVS har allerede afleveret den ene parkeringskælder, og er nu i fuld gang med at lave det næste sprinklersystem, som skal afleveres i takt med at beboerne flytter ind i boligblokken.
Det vi er i gang med nu er én stor kælder under fire boligblokke, der så bliver afleveret etapevis. Der er to sprinkleranlæg i den store kælder, som gør, at anlægget skal delafleveres, slutter Henrik Andersen.
FAKTABOKS ENCO-VVS
|