23948sdkhjf

Skanska bygger nyt hotel ved Københavns Lufthavn

Et 25.500 kvm stort nybyggeri med hotel i 11 etager bliver en del af udviklingsområdet Scanport

Med Schmidt Hammer Lassen og Midtconsult som arkitekt igangsætter Skanska nu næste etape i udviklingen af Scanport, der er nabo til Den Blå Planet på Amager.

Skanska har indgået en aftale med hotelkæden Scandic, som fra oktober 2020 bliver lejer af et nyt stort hotel med 357 værelser direkte ud til Øresund.

Det samlede projekt udgør cirka 25.500 kvm inklusiv kælder og opføres i samarbejde med KPC København A/S, mens Midtconsult er rådgivende ingeniør.

Ifølge Skanska er der tale om en samlet investering på 566 mio. kroner.

- Scandics hotel kommer til at tilføre Scanport masser af liv og aktivitet døgnet rundt, hvilket på alle måder understøtter de visioner, vi hos Skanska har for udviklingen af området. På samme tid vil hotellet kunne servicere vores kommende kontorlejere, siger Peter Nymann-Jørgensen, der er adm. direktør for Skanska i Danmark.

11 etager med tagterrasse
Byggeriet af hotellet starter i januar 2018 og forventes afsluttet i september 2020.

Det bliver i 11 etager med tagterrasse øverst og vil foruden de 359 værelser få skybar, motionscenter, poolområde, restaurant, konferencefaciliteter til 400 personer samt 200 parkeringspladser.

Sideløbende med hotel-byggeriet planlægger Skanska at opføre et 4.300 kvm stort kontorhus, som skal forbindes til hotellet i form af en glasovergang i 1. sals højde. Forventningen er, at dette byggeri kan igangsættes samtidig med hotellet. Hvem der skal opføre kontorhuset, er endnu ikke besluttet.

Foruden det kommende hotel- og kontorbyggeri har Skanska mulighed for at bygge yderligere cirka 45.000 kvm i Scanport-området.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125