På kirkegården skal man have det lange lys på

Planlægning, politik og politi. Og så er der altid travlt.

Sådan kan kirkegårdsleder Ulf Høiriis Nielsens arbejde koges ned til nogle få ord. Han har de seneste to år stået i spidsen for drift og vedligeholdelse af Herlev og Birkholm Kirkegårde. Licitationen - Byggeriets Dagblad møder ham en solrig sommerdag i august til en snak om de udfordringer han dagligt møder i sit job.

- Der er meget planlægning i at drive en kirkegård. Både i forhold til, når der er urnenedsættelser og begravelser, hvor vi må holde inde med larmende aktiviteter. Derudover er der langtidsplanlægningen. Folk betaler typisk for et gravsted i 20 år, så hvis der skal laves noget om, så skal man have det lange lys på, fortæller han.

Langsigtet tænkning
Nogle af de ændringer, der i disse år bliver foretaget på de danske kirkegårde sker fordi flere og flere bliver kremeret og lagt i jorden i en urne frem for i en kiste. Det har skabt en del ledige gravarealer - også i Herlev.

- På vores afdeling A, der er indrettet til traditionelle kistegrave, er vi ved at nedlægge en tredjedel af pladserne, men det er et langsigtet projekt, for der er en fredningstid på kister på 20 år - de skal være minimum 20 år i jorden. Så der går mange år, før arealet er helt ledigt. Der skal meget tungtvejende grunde til at flytte kister før fredningstiden er udløbet. Der skal gives lov af både embedslægen og Kirkeministeriet, så det kommer slet ikke på tale, siger Ulf Høiriis Nielsen. Og det med at få lov bringer han videre til næste udfordring - nemlig politik.

For skal der laves væsentlig ændringer på de to kirkegårde, så skal det først gennem kirkegårdsbestyrelsen og over dem er provstiudvalget. Større omlægninger skal godkendes begge stedet, mens de mindre kun skal gennem kirkegårdsudvalget.

- Det er politik og demokrati. Det tager derfor noget tid at få ting igennem, men det kan godt lade sig gøre. Men som udgangspunkt kan vi ikke bare gøre tingene, som vi vil, siger Ulf Høiriis Nielsen.

Lave buske
De opgaver der skal udføres, for at kirkegården ser pæn ud hele året varierer fra årstid tid årstid. Om sommeren beskæftiges de fem gartnere med hækklipning, plantning af sommerblomster, vanding og slåning af græs. Om vinteren er opgaverne i stedet beskæring af træer, klipning af kanter omkring gravstenene, snerydning og arbejde med brosten og asfalt - hvis det ikke er frostvejr.

- Der kommer mange svagtgående ældre mennesker på kirkegårdene, så det er vigtigt at der er en god fremkommelighed, så de ikke falder. I år har vi også skåret nogle centimeter af mange af hækkene. Det har været et ønske fra de ældre. Med lavere hække kan de se ind over dem og på den måde føle sig mere trygge, fordi de kan se, om der står nogen bag hækken, fortæller Ulf Høiriis Nielsen.

Et af de populære steder at blive begravet på Birkholm Kirkegård er på skovkirkegården - et område hvor træerne vokser vildt, bunden er dækket af bregner og hvor gravstene er spredt ud over skovbunden. Her ligger knap 200 mennesker begravet.

- Vi luger ikke ukrudt herinde. Vi har luget lidt ud i bregnerne og så fjerne vi påskeliljer og andre forvildede haveplanter, men ellers gør vi ikke så meget ved det, for det skal ligne en skov. De pårørende må heller ikke plante træer eller andet, der skal graves ned. De må kun lægge blomster. Folk kan godt lide, at det ikke er så styret, forklarer kirkegårdslederen.

Nedlægger grave
Og apropos styring, så er der også lidt politiarbejde i at drive en kirkegård, forklarer Ulf Høiriis Nielsen. For det er ikke alle pårørende, der holder gravstedet tilstrækkelig pænt.

- Vi bruger en del tid på at være politimand og minde folk om, at de skal passe deres afdødes gravsted. Det gør vi ved at skrive til dem og tage fotodokumentation. Hvis de stadig ikke passer gravstedet så nedlægger vi det. Vi rydder beplantningen og fjerner stenen. Men vi opbevarer stenen i alle de år, som de har erhvervet gravstedet og det kan først bruges igen, når fredningstiden er udløbet, siger han.