Kæmpe restaurering af kalkgruber er slut
- Den meget vellykkede modernisering af Mønsted Kalkgruber er et super godt eksempel på, hvad man kan opnå, når mange arbejder sammen. Ikke mindst når det er forankret i et stærkt lokalt engagement.
Sådan skriver en tydeligt stolt Jesper Nygård, adm. direktør i Realdanias i forbindelse med nyheden om, at de renoverede kalkgruber nu kan indvies.
Flagermus i gruberne
I kalkgruberne overvintrer flere
end 18.000 flagermus De fleste er vandflagermus, men der er også mange af de ellers så sjældne damflagermus Om foråret og i sommermåneder- ne spiser flagermusene sig fede i insekter over Jylland Hunnerne lever sammen i “sommerkolonier”, hvor de føder deres unger, men allerede i løbet af august mødes flagermusene igen i Mønsted, hvor de parrer sig, før de går i dvale Kilde: monsted-kalkgruber.dk |
Det 28 mio. kroner store restaureringsprojekt med bygningsrestaureringer og landskabsprojekt er udviklet i et samarbejde mellem Mønsted Kalkgruber, Bevica Fonden, Realdania og Schønherr Landskabsarkitekter og betegnes som et mønsterprojekt i forhold til samarbejde og ikke mindst god tilgængelighed for de mange turister.
Statsministeren indvier
Som del af projektet har man blandt andet flyttet parkeringsområdet, sågæsterne ikke længere er tvunget til at krydse en befærdet landevej.
Desuden er der lavet et nyt og tidssvarende besøgscenter, en ny cafe og et udstillingscenter i henholdsvis den tidligere kalklade og bestyrerboligen.
Et nyt stisystem inviterer til opdagelsestur i det enestående landskab omkring gruberne.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen indvier Mønsted Kalkgruber 1. september.
Kalkgrubernes fredning
Efter i en årrække at have været åbne for besøgende blev Mønsted Kalkgruber i 1995 lukket af ejeren. Danmarks Naturfredningsforening rejste fredningssag, og i 1997 erhvervede Skov- og Naturstyrelsen gruberne med kalkværksbygninger og cirka 14 ha jord.
Det gjaldt først og fremmest sikring af gruberne som det mest betydningsfulde overvintringssted for flagermus i Europa, men også de betydelige kulturhistoriske, friluftsmæssige og geologiske interesser, der er knyttet til stedet. Kilde: monsted-kalkgruber.dk |