23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Aalborg Universitet, C.F. Møller, Niras og Dansk Boligbyg

Aalborg Universitet
Ruut Peuhkuri, forskningschef, fylder 50 år i morgen, 16. august. Ruut er forskningschef hos Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) med ansvar for afdelingen Byggeteknik og Proces. Hun er uddannet civilingeniør, har en ph.d. fra DTU og er ekspert i bygningsfysik. Hendes forskning har især handlet om fugt i klimaskærmen, og hun har specialiseret sig i fugtdynamik og samspillet mellem indeklima og materialer samt koblingen mellem lavt energiforbrug og indeklima.

C.F. Møller
Rob Marsh, er ansat i en nyoprettet stilling som head of sustainability hos C.F. Møller Architects. Rob Marsh kommer fra en tilsvarende stilling hos Arkitema og har før det bl.a. været ansat som projektleder og seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut. Han får kontorplads på kontoret på Holmen i København, men vil han også ofte være at se i Stockholm, Aarhus, Oslo, Aalborg og London.

Niras
Simon H. Hørlyck, 30 år, er ansat hos Niras som bygge- og projektleder. Simon er ingeniør og kommer fra en tilsvarende stilling hos Kaj Ove Madsen A/S Aarhus, og før det arbejdede han som projektleder hos Aalborg Engineering A/S.

Det er specielt erfaringen inden for byggeledelse, som Niras trækker på til de første opgaver, hvor Simon H. Hørlyck har været tilknyttet DP6 på det nye hospital vest ved Gødstrup og er med til at færdiggøre svømmehallen på Vorrevang Skole. 

Dansk Boligbyg
Nicholai Vigandt Clemensen, 30 år, er ansat som byggeleder i Dansk Boligbyg a/s, Odense-afdelingen, hvor han tilknyttes et projekt i Odense med opførelse af 160 boliger for Humlebo Gruppen. Han er uddannet tømrer og bygningskonstruktør fra Erhvervsakademiet Lillebælt i Odense. Før ansættelsen i Dansk Boligbyg a/s har han bl.a. arbejdet som selvstændig tømrer på Sjælland. 

Niels Fernstrøm, 31 år, er ansat som byggeleder i Dansk Boligbyg a/s, Roskilde-afdelingen, hvor han tilknyttes et projekt i Solrød med opførelse af 71 boliger for Domea. Han er uddannet diplomingeniør fra DTU i Lyngby i 2013, og tidligere uddannet som salgsassistent. Niels Fernstrøm er bestyrelsesformand for ejerforeningen Lyngbo i Birkerød, hvor der i øjeblikket bygges altaner på 125 af de i alt 180 lejligheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188