23948sdkhjf

Minister vil se på afregning for solceller

Energiministeren genovervejer nu fremtidens solcelleordning - og det glæder Tekniq, der håber på en langsigtet løsning

Efter højlydte protester fra de danske solcelleejere har energi-, forsynings- og klimaministerminister Lars Chr. Lilleholt (V) besluttet at kigge nærmere på en ny afregningsmetode, som fra næste år står til at give 82.000 solcelleejere en ekstraregning.

- Det er positivt, at ministeren dermed signalerer, at der er behov for at overveje alternative modeller, der ikke er med til endnu en gang at bremse udviklingen på solcellemarkedet, siger Søren Rise, chefkonsulent hos installatørernes brancheforening Tekniq.

Ministeren har altså nu bedt Energinet og ministeriet om at finde alternative modeller.

- Det vigtigste vil være at finde en langsigtet løsning, der kan give den fornødne ro på et solcellemarked, som de senere år har været igennem en politisk slingrekurs, der har bremset den grønne omstilling, siger Søren Rise.

Spiller nøglerolle
Solcelleejere blev i 2012 stillet i udsigt, at de kunne sælge den overskydende elektricitet fra deres anlæg de kommende 20 år via årsafregning, hvor hver kilowatt-time er lige meget værd. Men med den nye model, som altså nu skal genovervejes, vil salgsprisen på en kilowatt-time afhænge af markedsprisen, når den produceres. Dermed får solcelleejerne en lavere pris.

- Det vil være endnu et slag til en teknologi, der rummer et enormt potentiale og spiller en nøglerolle for, at vi kan nå de opstillede klimamål. Men igen så kræver det altså en langsigtet og stabil afregningsmodel, der ikke konstant ændres, siger Søren Rise.
liv

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11