23948sdkhjf

Østrigsk entreprenør lander kontrakt på Ringsted-Femern Banen

Den østrigske entreprenør Swietelsky Baugesellschaft m.b.H har vundet en attraktiv sporentreprise på Ringsted-Femern Banen.

Swietelsky skal anlægge nyt spor på Falster samt forny eksisterende spor på flere dele af strækningen mellem Ringsted og Nykøbing F. Sporentreprisen er et led i den samlede opgradering af Ringsted-Femern Banen forud for åbningen af kyst-kyst forbindelsen til Tyskland, der også inkluderer Femern-tunnelen.

Østrigerne vandt konkurrencen foran fire andre prækvalificerede. Heriblandt to konsortier med dansk deltagelse af henholdsvis Barslund og Aarsleff Rail.

Sporentreprisen indeholder samlet 60 km nyt spor, etablering eller udskiftning af 52 sporskifter samt fornyelse på en stor del af det eksisterende spor. Til sporarbejdet skal der bruges i omegnen af 100.000 sveller. Som en del af entreprisen skal Orehoved og Vordingborg stationer bygges om og gøres klar til at blive tilsluttet den kommende nye Storstrømsbro. Arbejderne begynder i foråret 2018, og vil være færdige i løbet af sommeren 2021.

Hele Femern Bælt-projektet har et samlet budget på cirka 62 mia. kroner. Heraf står Femern-tunnelen for 52 mia. kroner.

Sidste kontrakt i fase et
I en pressemeddelelse fra bygherren lyder det:

- Vi er rigtig glade for, at der har været massiv interesse om sporentreprisen på Ringsted-Femern Banen både fra danske og udenlandske entreprenører. Samlet set er det Swietelsky, der har leveret den bedste løsning i forhold til projektets krav om økonomi og udførelse, og vi ser frem til samarbejdet, siger Jens Ole Kaslund, projektdirektør i Banedanmark, der samtidig håber, at Swietelsky og de andre bydere vil være interesserede i fremtidige sporombygningsprojekter i Banedanmark.

- Med underskrivelsen af kontrakten i dag med Swietelsky har vi rundet en vigtig milepæl, da vi nu har underskrevet den sidste af de store kontrakter på Ringsted-Femern Banens første fase mellem Ringsted og Nykøbing F. Dermed er fundamentet på plads til at udføre opgaven med at opgradere denne del af banen.
Munk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109