23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Arkitektskolen Aarhus og Ringsted Kommune

Arkitektskolen Aarhus
Christian Koch Ramsing, cand.mag., tiltræder 1. juli som administrations-chef på Arkitektskolen Aarhus. Han kommer fra en stilling som funktionschef for Optagelse & Studiesystemer på Aarhus Universitet, hvor han har været ansat i forskellige ledende, administrative funktioner siden 2006.

Christian Koch Ramsing har været koordinator på en række studieadministrative udviklingsprojekter, herunder Universitetets overgang fra 13-skalaen til 7-trinsskalaen, udvikling af et systemkompleks til kvalitetssikring af uddannelsernes indhold og struktur samt konverteringen til det nationale studieadministrative system STADS.

Siden 2013 har han haft ansvar for optagelse og indskrivning til universitetets uddannelser, udvikling og vedligehold af de studieadministrative kernesystemer samt strategiske implementeringsopgaver.

Ringsted Kommune
Tine Christiansen, 46 år, er ansat som direktør for de tekniske områder i Ringsted Kommune. Hun kommer fra en stilling som kontorchef i Odense Kommune, hvor hun hidtil har arbejdet med byudvikling særligt med fokus på byrum og mobilitet. Inden da har Tine Christiansen i en årrække været centerchef i Slagelse Kommune.

Tine Christiansen har 17 års erfaring med fysisk udvikling inden for den kommunale sektor.

Hun har været chef i 10 år bl.a. for områder som byplan, byggesag, landzoneadministration, GIS, trafikplanlægning, trafiksikkerhed, mobilitetsplanlægning, planlægning af kollektiv trafik og byrum.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11