23948sdkhjf

A. Enggaard bliver totalentreprenør på havnedomicil

Associated Danish Ports investerer 130 millioner i et nyt kontorbyggeri.

Med Schmidt Hammer Lassen som arkitekt skal A. Enggaard over de kommende godt to år opføre et knap 8.000 kvadratmeter stort kontorbyggeri på havnen i Fredericia.

Bygherre er Associated Danish Ports (ADP), der investerer 130 mio. kroner i et moderne kontorbyggeri, ”Port House”, som vil markere overgangen mellem Fredericias industrihavn og den nye kanalby, som skyder op i disse år.

- Fredericia Havn er en bynær havn, hvor vi om få år får den nye kanalby som nabo. Som havn har vi en forpligtelse til at balancere vores vækstplaner og øgede aktiviteter i et godt samspil mellem by og havn, siger administrerende direktør Nils Skeby fra ADP.

Port House kommer til at bestå af to sammenhængende bygninger med henholdsvis 4.535 og 3.410 kvadratmeter fordelt på fire etager.

Bygningerne indeholder kontorer, fælles reception, et mødecenter, kantine og en restaurant beliggende med udsigt til Lillebælt. Der etableres derudover også værksteder og faciliteter til ADP’s driftsafdeling.

- Port House bliver et attraktivt flerbruger erhvervslejemål, og vi ser frem til at kunne tiltrække nye virksomheder til Fredericia, hvor der vil være gode synergieffekter ved at bo sammen under samme tag, siger Thomas Andersen, der er Business Development Manager i ADP.

Byggeriet går efter planen i gang i løbet af sommeren 2017. Den første bygning skal stå klar i efteråret 2018, mens den anden bygning følger i efteråret 2019.

A. Enggaard indgik sidste år en omfattende aftale med udviklingsselskabet FredericiaC om byggeri af 36.000 kvadratmeter bolig og erhverv i det såkaldte Sønder Voldgade Kvarter, som ADP's nye domicil nu bliver en del af.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.296