23948sdkhjf

Arkitekter og bygherrer får Svane-muligheder

Der er kommet mere tagpap at vælge imellem til miljøvenligt byggeri

Der bliver stadig flere tagløsninger at vælge imellem, når der skal projekteres byggeri med miljømærket Svanen.

Senest er tagpapmembraner fra producenten Derbigum blevet optaget i miljømærkningsorganisationen Nordic Eco Labelings database med byggematerialer, der må indgå i svanemærket byggeri.

Arkitekter, bygherrer, ingeniører og konstruktører har fået mulighed for at vælge tagpap fra producenten Derbigum, også når de skal projektere byggeri med det eftertragtede Svane-miljømærke.

Det som følge af, at Eurotag Danmark, som er dansk leverandør af Derbigum, har fået optaget en række af tagpapmembranerne i den fællesnordiske miljømærkningsorganisation Nordic Eco Labelings database over produkter, der må indgå i Svanemærket byggeri.

Nordic Eco Labeling miljøcertificerer en lang række produkter fra toiletpapir til tv og vaskemaskiner. Byggematerialer er der til gengæld få af. Kun yderdøre og vinduer samt kemiske byggevarer som lim og fugemasse har fået deres egne produktkategorier hos Nordic Eco Labeling og kan dermed svanemærkes selvstændigt. Tagpap eller andre tagdækningsmaterialer som tegl- eller fibercementsten kan altså i dag ikke svanemærkes.

- Efterspørgslen efter miljøcertificeret byggeri stiger, og derfor ønsker mange bygherrer at bygge bæredygtigt. Det mærker vi i form af flere og flere forespørgsler om miljøaspekter i forbindelse med vores materialer. Derfor har vi gennem et stykke tid arbejdet på at komme med i Nordic Eco Labelings database, siger key account manager hos Eurotag Danmark, Ulrik Hoffmann, i en pressemeddelelse.
kargaard

Tagene bliver mere miljøvenlige
Flere tiltag er på vej for at gøre vores tage mere miljøvenlige:
Tagmembranen Derbibrite udgør en såkaldt passiv bygningskøler, der sparer energi til køling i den varme tid af året ved at reflektere sollys.
Og Derbipure bidrager, ifølge producenten Derbigum, til et lettere klimaaftryk ved at det traditionelle fossil-baserede bindemiddel asfalt er erstattet af et planteoliebaseret bindemiddel. Desuden bidrager det til bæredygtighed i kraft af en meget lang levetid – ifølge Derbigum dokumenteret til at holde over 40 år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11