Minister lukker for tilskud efter omfattende snyd

Det bliver ikke længere muligt at få tilskud til hulmursisolering, og allerede udbetalte tilskud skal undersøges

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) smækker nu permanent pengekassen i for energitilskud til hulmursisolering.

Det sker efter omfattende fejl og snyd med ordningen. En særkontrol foretaget af Energistyrelsen, som blev offentliggjort i marts måned, viste fejl i 60 procent af de kontrollerede hulmursisoleringssager, som havde modtaget tilskud under energispareindsatsen. Der var blandt andet tale om fejl i dokumentationen, forkert opmålinger af det isolerede areal samt utilfredsstillende kvalitet i arbejdet.

Derfor indførte Lars Chr. Lilleholt (V) i slutningen af marts i år et tre måneders midlertidigt stop for tilskud til hulmursisolering.

- Jeg står på forbrugernes side i denne sag, og jeg vil ikke acceptere, at der er så omfattende sjusk og fejl, måske endda direkte fusk, med en ordning, hvor der både gives tilskud, og som koster husejerne penge. Derfor lukker vi for tilskud for hulmursisolering, og derfor har regeringen også styrket den generelle kontrol med hele ordningen, så vi kan få nedbragt antallet af fejl, udtaler ministeren i en pressemeddelelse.

Ifølge ministeriet undersøger Energistyrelsen fortsat de sager, hvor der er blevet fundet fejl under særkontrollen af hulmursisolering for at afdække, om der skal korrigeres i de indberettede besparelser, og om der er nogle sager, hvor man må skride til politianmeldelse. Arbejdet forventes at være afsluttet ved udgangen af juni måned. Energistyrelsen har desuden pålagt samtlige energiselskaber at foretage en intern kvalitetskontrol af indberetningerne i samtlige hulmursisoleringssager, som er indberettet i 2016, med henblik på at afdække antallet af sager, hvor besparelsen er indberettet forkert og foretage en korrektion af indberetningen.

- Vi skal have ryddet op i det her morads og have afdækket, om der er udbetalt tilskud på et forkert grundlag. Det er afgørende for tilliden til energispareindsatsen, at tilskuddene bliver givet på det rigtige grundlag, siger Lars Chr. Lilleholt.

Genopbygge tillid
Direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen kan godt forstå, at ministeren nu lukker pengekassen.

- Efter dokumentation af omfattende snyd med ordningen er det en forståelig beslutning. Nu vil vi overveje, om vi skal samle den seriøse del af branchen med henblik på, at få genopbygget tilliden til isoleringsbranchen og måske få lavet en ny certificeringsordning, siger han.

I april afsatte energi-, forsynings- og klimaministeren 115 mio. kroner til at styrke den generelle kontrol med hele energispareindsatsen frem mod 2021. Pengene går til op mod 20 nye ansatte i Energistyrelsen og Energitilsynet, der blandt andet skal foretage stikprøvekontroller og gennemgå bilag for at komme problemerne til livs.

Om Energispareordningen

Siden 2006 har energiselskaberne haft årlige energisparemål. Målet er en del af en frivillig aftale mellem energi-, forsynings- og klimaministeren og net- og distributionsselskaber inden for el, fjernvarme, olie og naturgas.

Energisparemålet er gradvist steget gennem årene frem til 2015. Den seneste energispareaftale er fra 2016, hvor selskaberne har forpligtiget sig til at spare 10,1 PJ, hvilket svarer til det årlige energiforbrug i omkring 110.000 gennemsnitlige danske parcelhuse.

Udgifterne til energispareindsatsen betaler forbrugerne over energiregningen. Der er et politisk fastsat et loft for udgifterne på 1,5 mia. kroner årligt.
Hvert år gennemføres der over 100.000 enkelte sager, som får støtte fra energispareindsatsen. Det kan for eksempel være udskiftninger af vinduer, isolering af loft og varmerør og skift af radiatorventiler.
Kilde: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet