23948sdkhjf

TV2 Nord-udvidelse får lokal entreprenør

Byggefirmaet Lund & Staun har sikret sig entreprisen. Første spadestik er netop taget

Siden starten for 28 år siden har TV2 Nord holdt til på den samme adresse i Søparken i Aabybro, godt 20 kilometer nord for Aalborg.

Nu skal tiden inde til en udvidelse, og den opgave er lagt i hænderne på byggefirmaet Lund & Staun.

Rambøll og Cowi står for henholdsvis arkitekt- og ingeniørrådgivning på projektet, som kommer til at bestå af en 350 kvadratmeter stor tilbygning, hvoraf en væsentlig del vil ske i første sals højde med udsigt over søen.

Den bærende del af tilbygningen bliver opbygget af stål, som efterfølgende beklædes med lette konstruktioner. På facaden vil der fortrinsvist blive anvendt aluminium i kombination med felter af trælameller. I forlængelse af tilbygningen etableres en flydende terrasse.

Med de ekstra kvadratmeter får TV2 Nord mulighed for at indrette nye kontorer, mødelokaler, fællessal og et nyt tv-studie.

Byggeriet skal være færdigt og klar til indvielse i begyndelsen af 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125