23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Lemvigh-Müller, Intego, Københavns Kommune, Caverion og Rambøll

Lemvigh-Müller
Anders Kofod, 51 år, er ny HSEQ-chef hos stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller og har altså fremover ansvaret for sundhed, sikkerhed, miljø og kvalitet. Han tiltrådte kort før årsskiftet og har brugt de første måneder på at ’sætte sit hold’ og lægge en strategi og køreplan for, hvad der skal ske på de områder, han nu har ansvar for.

Anders Kofod kommer fra en stilling som divisionschef hos den rådgivende ingeniør K2 Management og har tidligere bl.a. været Head of global EHS Engineering hos Siemens Wind Power. 

Intego
Claus Thau, er ansat som serviceleder inden for El-teknisk Installation & service hos Intego i Aarhus. Claus har mere end 10 års ledelseserfaring og kommer senest fra en stilling som teamleder i Onsite Teknik Vest hos Fibia P/S, hvor han har haft ansvar for drift og vedligehold samt kørende teknikere og kontorpersonale. 

Peter Nehrkorn Kristensen, er ansat som afdelingsleder inden for El-teknisk Installation & Service hos Intego i Aabenraa. Peter har en baggrund som afdelingschef hos Lindpro i Aabenraa og kommer senest fra en stilling som entreprisechef hos samme firma.

Københavns Kommune
Michel Schilling, 52 år, er ansat som direktør i teknik- og miljøforvaltningen i Københavns Kommune. Det skriver Danske Kommuner. Han efterfølger Thomas Lund Kristen, der er fratrådt efter kort tid i stillingen. Michel Schilling er cand.jur. fra Aarhus Universitet 1989 og har diplom i offentlig ledelse fra Danmarks Forvaltningshøjskole 2007. Han kommer fra en stilling som underdirektør i Miljøstyrelsen. 

Caverion
Susanne Krarup Andersen, 50 år, er ansat som distriktschef hos teknikentreprenøren Caverion i Jylland Syd. Hun kommer fra en stilling som vice president hos TDC Operation. 

Rambøll
Susanne Wrist-Jensen, 50 år, er ansat som senior market manager i byggeridivisionen hos ingeniørvirksomheden Rambøll. Susanne er uddannet i kommunikation og mediestudier samt civilingeniør. Hun kommer fra en stilling som afdelingsleder for brand, akustik og byggeteknik hos rådgivningsvirksomheden Alectia.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172