23948sdkhjf

Struer-entreprenør skal sikre Lemvig Havn

Den østlige del af havnen i Lemvig skal udbygges for 22 mio. kroner.

En fremtidssikret klimaløsning, der går hånd i hånd med en ny flot promenade langs hele Østhavnen i Lemvig.

Det er et af hovedelementerne i den klimasikring og udvikling af den vestjyske havn, som nu sættes i gang.

Projektet har et samlet budget på 22 mio. kroner, og et team bestående af entreprenørvirksomheden Ivan Jakobsen A/S fra Struer, landskabsarkitekterne SLA og ingeniørvirksomheden Orbicon har vundet konkurrencen om udvikling af havnen, som også omfatter en beddingstrappe ned til vandet, en videnscene til foredrag,  udkigsmøbler og plateau. Dertil kommer selve klimasikringen mod højvande.

- Vi får med projektet sikret os mod klimaudfordringerne og samtidig skabt rekreative områder og spændende muligheder for oplevelser tæt på vand. Samtidig vil de mange aktiviteter omkring beddingen fortsat være et aktiv for havnen, konstaterer borgmester i Lemvig Kommune Erik Flyvholm (V) i en pressemeddelelse.

Projektet

Lemvig Havns udvikling er lagt fast med havneplanen fra 2010. Den førte til første del af højvandsværnet i 2012, som deler havnen i en rekreativ promenade og et parkeringsområde.

Det kommende projekt kobler med et promenadeforløb forbindelse mellem øst- og vesthavnen.

I alt 13 team søgte om prækvalifikation, og herudfra blev valgt fire team til at deltage i konkurrencen.

Lever med oversvømmelser
Lemvig har i århundreder levet med risikoen for oversvømmelser, og byen har i de senere år oplevet alvorlige oversvømmelser med store værditab til gene for både brugere af havnen, trafik, erhverv og boligejere.

- Havvandstigninger og stormflod er en fælles udfordring for mange byer, og vi har brug for gode løsninger, der både beskytter og udvikler byerne. Vinderprojektet i Lemvig er et godt eksempel på, hvordan beskyttelse på én og samme tid kan gå hånd i hånd med rekreativ udnyttelse. Samtidig bliver der plads til, at de traditionelle erhvervsaktiviteter på havnen kan fortsætte. Vi håber, at det kan inspirere andre byer og aktører til at udvikle værdiskabende klimatilpasningsløsninger, siger projektchef Mikkel Suell Henriqes fra Realdania, som står bag projektet sammen med Lemvig Kommune, i pressemeddelelsen.

Centrum for aktiviteter
Havnen er allerede i dag centrum for flere fjord- og havnerelaterede aktiviteter, og omdannelsen skal åbne for flere rekreative muligheder for besøgende.

Det skal ske med udgangspunkt i at styrke koblingen mellem by og vand og sikre forholdene for erhvervslivet på havnen.

Anlægsarbejderne går efter planen i gang i løbet af efteråret, og realiseringen forventes at stå færdigt i sidste halvdel af 2018.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128